Books / fiction for children / roman

Pretty little liars. Bind 2 : Hemmeligheder


Description


De fire high school piger, Aria, Emily, Hanna og Spencer bærer på en stor hemmelighed. Hvem er A, der skriver mystiske breve og sms'er?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. July 2012

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 5. July 2012

Fire bøger i en ny serie Pretty little liars til piger der elsker tv-serien af samme navn og historier med spænding, mærketøj og veninder. Målgruppen er piger mellem 12-16 år.

Forfatteren er amerikaner, det er trivi og der er lavet en meget populær tv-serie over denne bogserie, som har været sendt på Kanal 4 i Danmark. Fire high school-piger udlever deres livs største drama efter deres femte veninde, Alison forsvinder sporløst efter en pige-komsammen. Hver især har pigerne deres at slås med. Ingen ved rigtig om Alisons forsvinden skal efterforskes som et mord eller om hun blot er stukket af. Pigerne forsøger at trøste sig med skolens mange lækre fyre, men hele tiden bliver der kradset hul i såret med Alison. Pludselig begynder der også at dukke breve og sms'er op fra en vis "A". Er Alison død eller er hun ikke? Hvad skete der den aften hun forsvandt? Er Aria, Hanna, Spencer og Emily ofre i et grusomt komplot, eller er de fire små, kønne løgnere? Forfatteren er tro mod de problemer og udfordringer pigerne står over for. Hver af de fire bøger bringer os et stykke nærmere løsningen.

Bøgerne rummer spænding og mystik, og foregår i en realistisk verden. Det er The Vampire Diaries uden vampyrer og det paranormale, kombineret med Gossip Girl.

Fire første bøger i en ny serie der fænger. Der må ventes på en afsløring af mysteriet om A, til de kommende bind i serien, og jeg er sikker på, at læserne vil vente i spænding på at læse videre på dansk om de små løgnere.