Books / nonfiction / biografier

Prins Henrik 1934-2018


Description


Om Prins Henriks (1934-2018) liv og virke helt fra barndomstiden i Vietnam til hans død i Danmark. Han beskrives som et ekstraordinært og intelligent menneske, men bogen omhandler også den kritik der har været af prinsen gennem hans år i Danmark.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Nov. 2018

By

By

Louise Urban Andersen

d. 8. Nov. 2018

Mindebog om prins Henrik. Bogen kan læses af alle med interesse for kongehuset.

Forordet opridser kort prins Henriks betydning for Danmark. Første kapitel starter ved Prins Henriks død i februar 2018, men bevæger sig over i historien om, hvordan dronning Margrethe og han mødte hinanden og blev gift. Næste kapitel træder et skridt tilbage i tiden og kaster blikket på prinsens opvækst og ungdom i blandt andet Vietnam, med en streng far, som prins Henrik udfordrede med sin filosofiske tilgang til livet. Kapitel tre fortælles gennem prins Henriks kammertjener, Anker Andersen. Et afsnit er dedikeret til kritikken af prinsens manglende danskkundskaber. Prinsens tilgang til børneopdragelse, som var streng, tiden taget i betragtning, omtales, ligesom reaktionen herpå i medierne. Det er også fortællingen om prins Henriks anden side af forældrerollen, som var varm og fyldt med latter. Prinsens liv med sport, litteratur og musik fylder en del, og han portrætteres som en livsglad person. Château de Cayxs betydning for prinsen og resten af familien beskrives. Et helt kapitel omhandler prinsens følelser omkring det at være nummer to og hvilken debat, det har givet i Danmark.

En fin bog om prins Henrik, der både behandler ham som et ekstraordinært og intelligent menneske, men som samtidig ser nærmere på den kritik, der har været af prinsen gennem hans år i Danmark. Bogen er rigt illustreret.

Der findes en del bøger om prins Henrik, bl.a. Enegænger.