Books / fiction for children

Prinsessen og -


Description


Billedbog. En lille pige drømmer om at få sin egen hest, men far siger nej. Så må man jo bruge sin fantasi og ride ud i verden på sin hjemmelavede hest. Måske møder man her en ny ven.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 2013

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 3. Sep. 2013

Billedbog til de 3-6-årige om det at lege drenge og piger sammen og bruge sin fantasi. Fin til højtlæsning både hjemme og i børnehaven om det at blive venner med en af modsatte køn. Forsiden viser fint, hvad man kan forvente af indhold. Pigen står og ser finurlig ud bag et træ i skoven, mens drengen suser forbi som cowboy. Kort bagsidetekst ovenover illustration af pigen, der står og dagdrømmer om en hest.

Annick Masson har ikke tidligere skrevet børnebøger på dansk, men har illustreret andre billedbøger. Denne nye titel har hun både skrevet og illustreret. En sød billedrig historie om børns fantasi og leg mellem dreng og pige. Den lille pige ønsker sig brændende en hest, men far siger nej. Så hun bygger selv en hest og rider ud i den store verden for at finde en prins. Men hun finder en cowboy og han vil i hvert fald ikke være en prins. Og dog. Historien ender så man selv kan digte videre og finde på nye lege til drengen og pigen, prinsen og prinsessen, cowboyen og indianeren. Charmerende illustrationer, der absolut fortæller det halve af historien. Varme, naturlige farver, der passer fint til den søde historie. Godt, læsevenligt og humoristisk sprog, der gør bogen velegnet til højtlæsning.

Billedbogen får mig til at tænke på historierne om Rune & Julie af Måns Gahrton. Dog er denne nye historie knap så teksttung og detaljeret i tematikken.

Sød og charmerende historie om fantasifuld leg og det at blive venner med en af modsatte køn.



Information and editions