Books / fiction / noveller

Profeten


Description


Korte prosatekster, hvori forfatteren formidler sine tanker om kærligheden, livet og døden præget af østens filosofi og mystik.

Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 28. Nov. 2012

By

By

Dorte Tissot Hansen

d. 28. Nov. 2012

Til læsere af visdomsord og klassiske værker. Citater herfra kan bruges i mange sammenhænge.

Kahlil Gibran (1883-1931) er forfatter til mere end 20 værker, hvoraf Profeten nok er den mest kendte og elskede, hvorfra der ofte citeres. Den er her nyoversat i en smuk klassisk udgave. Profetens visdomsord er poetiske sandheder om alle aspekter af menneskelivet delt op i kapitler om fx kærlighed, børn, venskab, frihed, smerte og død. Overskrifterne står med rødt og teksten er sat op i versform med en pæn tydelig font. På den måde minder denne udgave mere om Per Thorells oversættelse fra 1987 end om Jeannet Ulrikkeholms version fra 2002. Sproget er moderniseret, fx bruges hvordan i stedet for hvorledes, men den gammeldags poetiske tone og fine rytme, der er kendetegnende for værket, bibeholdes. Bogen afsluttes med en kort biografi om forfatteren, skrevet af oversætteren Kaj Asmussen.

I forhold til den tidligere oversættelse af Per Thorell i 1987 er sproget moderniseret, hvilket gør teksten lettere tilgængelig end tidligere. Dog er versformen bibeholdt, så Jeannet Ulrikkeholms udgave fra 2002 stadig står som den mest formidlende udgave.

Et klassisk værk, der bør findes på ethvert dansk folkebibliotek, meget gerne i denne nye smukke oversættelse, der sprogligt også vil rette sig mod yngre generationer.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

J. B Friis-Hansen

d. 19. Dec. 2018

Ligesom ved læsningen af anden østerlandsk digtning bør man her lade sine septentrionale forbehold over for ordenes blomstrende mangfoldighed fare. Lytter man med opladt sind til den libanesiske digter og hans profet, som på falderebet giver en samlet livsbelæring til den befolkning, han står i begreb med at forlade, får man del i en dyb livsvisdom, som er for alle. Sproget har en oprindelig skønhed, som løfter og beriger, og den skepsis udebliver, som melder sig over for det værk, man erindres om: Friedrich Nietzsche: Såtedes talte Zarathustra. Hos Gibran er harmonien mellem form og intentioner anderledes vellykket.


The libraries' assessment

d. 16. May 2002

By

By

Martin Hjelmborg

d. 16. May 2002

Dette filosofisk/poetiske mesterværk og klassiker er udkommet på dansk i flere udgaver/oplag. Den foreliggende udgave er nyoversat til et mere moderne dansk, men skal især fremhæves for de smukke illustrationer af grafikeren Lise Rønnebæk, hvis abstrakte billeder i enkle, rene farver rammer bogens poetiske univers. Illustrationerne er trykt på højresider uden anden tekst, så læseren ser det som et maleri, med Gibrans tekst på venstresiderne. Også på anden måde er lay-outet fornemt: Et smukt letlæseligt tryk på glittet papir. Forord.


Politiken

d. 8. June 2002

By

By

Susanne Bjertrup

d. 8. June 2002


Weekendavisen

d. 21. June 2002

By

By

Heidi Laura

d. 21. June 2002


Politiken

d. 25. Nov. 1964

By

By

Klaus Rifbjerg

d. 25. Nov. 1964


Berlingske tidende

d. 3. July 1987

By

By

Annelise Schønnemann

d. 3. July 1987