Books / nonfiction

Projektledelse og projektstyring light


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Oct. 2005

By

By

Jette Landberg

d. 11. Oct. 2005

Projektarbejdsformen er kommet for at blive, både i private firmaer og i det offentlige. Derfor bliver der også mere og mere brug for at lære noget om det at lede et projekt. Titlen er måske en undervurdering af indholdet, idet der her er tale om en ret grundig, overordnet indføring i projektledelse, dog primært af mindre projekter. Den henvender sig både til nuværende og kommende projektledere, til studerende og folk på projektlederkurser. Det er en meget overskuelig bog der ganske systematisk gennemgår projektorganisationens elementer fra a til z: Styregruppen, projektlederen, referencegruppen, analyse, planlægning, tidsforbrug, ressourceforbrug osv. Den sidste del af bogen koncentrerer sig om projektlederen og projektets kultur og kriser. Forfatteren er uddannet cand.merc. og underviser på et erhvervsakademi. Han inddrager mange kendte organisationsteoretikere, fx Mintzberg og Adizes og introducerer begreber som SWOT-analyse og Belbins teori om grupper. Vi har fået flere bøger om projektstyring de senere år. Bogen ligger meget på linie med Steen Thorborgs: Projektstyring fra dette år; men Zwislers bog her har mere med om lederroller og sammensætning af projektgruppen i relation til persontyper.