Books / nonfiction for children

Propaganda i krig og fred : oversat af Ole Steen Hansen


Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Jesper Holtoug

2008

Bogen går indholdsmæssigt på tværs af mange forskellige fag, bl.a. dansk, historie, samfundsfag. Hverken emnets karakter eller sproget i fremstillingen er helt let. Man skal nok være over 13 år og en nogenlunde habil læser, for at kunne magte stoffet. Oplagt til tværfaglige emneforløb eller projektopgave. Som "side-gren" til emner som "påvirkning" eller "reklamer", vil temaet her desuden være spændende at inddrage. Endelig er bogen en spændende appetitvækker for voksne med interesse for propagandaens varianter og historie.

Forfatteren kendes for en lang række seriøse fagbøger. Bogen her er klar og tydelig i sin struktur, hvilket bidrager til at det komplekse emne bliver overskueligt. Bogen gør meget ud af tydelige definitioner og er omhyggelig med at understrege propagandaens nærmest "universelle karakter". Forskellige variationer af propagandaen beskrives, fx skelnes mellem "hvid", "sort" og "grå" propaganda. Der gives også helt aktuelle eksempler på propaganda - både af vellykket og mislykket art. Nogle af eksemplerne er både overraskende og bemærkelsesværdige.

Der findes flere materialer om propaganda både på web-sites og i bogform, fx Stewart Ross: Propaganda fra 1996. Den her anmeldte bog er dog både grundigere, mere nuanceret og selvsagt mere aktuel.

En spændende og nuanceret tværfaglig redegørelse for propagandaens mekanismer, dens motiver og historie. Ikke noget ukompliceret stof, men på alle måder relevant og spændende.



Information and editions