Games / computergames

Psychonauts


Description


Platformspil. Noget er helt galt i sommerlejren. En ond videnskabsmand kidnapper unge psychonauter for at bruge deres hjerner. Du spiller psychonauten Raz, og du må udvikle dine telepatiske evner til det yderste for at hjælpe dine kammerater. Heldigvis har du en række gode venner, der kan hjælpe dig. Men i sidste ende afhænger dine kammeraters skæbne af dit mod til at udforske hjernen på forbryderne!

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 17. Feb. 2006

By

By

Ole Bisbjerg

d. 17. Feb. 2006

Playstation 2. Platformspil. Et anderledes og bemærkelsesværdigt platformspil. Psychonauten Razputin (eller Raz)er en atypisk helt, en klodset og genert dreng. Der finder kidnapninger sted i den lejr, hvor de unge psychonauter (med ekstraordinære psykiske evner) er på sommerferie. En afsporet videnskabsmand vil bruge deres overudviklede hjerner i det ondes tjeneste. For at forhindre flere mystiske hændelser må Raz udvikle sine psykiske evner endnu mere til også at omfatte fx telekinese. I praksis skal han udforske hjernen på andre inklusive superforbryderen for at finde svaret på mysteriet. I hjernerne er der meget forskellige udfordringer. Psychonauts er designet af Tim Schafer, der står bag en lang række flotte adventure-spil. Og det kan man godt mærke. Den grafiske side af spillet er helt enestående og dialogen både morsom og gennemtænkt. Lydsiden er også noget af det mest finurlige, jeg har mødt længe og passer helt perfekt til scenografien. Udover Raz er der en lang række andre sjove og anderledes bi-figurer. Spillet har udtryk som fx en Tim Burton-film. En enkelt anke kan være, at spillet ikke er specielt langt, men det betyder ikke, at der ikke er masser af variation, oplevelse og spænding undervejs. Anbefales alle bibliotekstyper. For børn og unge 12-16 år. PEGI: 12+. Sprog: engelsk.


The libraries' assessment

d. 17. Feb. 2006

By

By

Hans Nielsen

d. 17. Feb. 2006

Dvd-rom. 3D-platformer, der sætter en ny høj standard for kvalitet inden for genren. Skaberen af succeser som Grim fandango og Day of the tentacle, Tim Schafer, er idémanden bag dette helt ekstraordinære spil. Her er en aldeles original historie, der handler om drengen Razputin. Han er havnet i en sommerlejr for børn med telepatiske evner. Her skal han oplæres som psychonaut, så han kan foretage rejser i andres sind. Disse rejser ind i hovederne på en stribe rablende gale karakterer fungerer som spillets levels. Samtidig er der en sideløbende historie om en skurk i lejren, der vil stjæle hjernerne fra børnene i lejren og bruge dem som kontrolenheder i avanceret våbenproduktion. Synes du, at det lyder fuldstændigt langt ude, så har du ganske ret. Handlingen er stinkende vanvittig, meget morsom og konstant overraskende. Gameplayet er rigt og med stor variation. Styringen af Ruzputin er velfungerende, og hans bevægelser er både flotte og med mange fine detaljer. Selv lydsiden er imponerende, og den understøtter på bedste vis de bizarre stemninger. Alt er på engelsk også den omfattende og veldesignede manual. Aldersmæssigt ligger niveauet på 12+, akkurat som PEGI-mærkningen også anbefaler. Et spil der fortjener stor opmærksomhed i bibliotekerne.


Politiken

d. 11. Mar. 2006

By

By

Thomas Vigild

d. 11. Mar. 2006