Books / fiction for children / roman

Psykopedellen


Description


Skolens pedel er ond. Alle kalder ham Psyko-pedellen. Karen og Rune prøver uden held at få ham ned med nakken. Gad vide, hvem der kan?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Apr. 2012

By

By

Vibeke Axelsen

d. 26. Apr. 2012

Bog i serien Dingo. Blå, som er beregnet til 3.- 5.kl., men den kan sagtens læses af lidt ældre børn end målgruppen.

På den skole, hvor Karen og Rune går, terroriserer pedellen Per børn og voksne. Det er helt ubegribeligt, hvad han kan komme af sted med. Når eleverne skal hente mælk, lege i skolegården, hente glemte ting, give besked fra læreren etc., er de skræmte til det urimelige. Ligeså er de voksne, så han har fuldstændig magten på skolen. Karen og Rune planlægger i teorien mangt og meget, som de vil gøre for at bekæmpe ham, og et par forsøg lykkes da også at udføre, men uden det forventede resultat. Per bliver blot mere ond og utrættelig hensynsløs. Det gode, underliggende spørgsmål er også, om man egentlig kan eller skal bekæmpe ondt med ondt. Slutningen (løsningen på problemet), som også fungerer som pointen i læsningen mellem linjerne, er genial i al sin enkelhed og menneskesyn. Illustrationerne - collager i dystre farver - understreger fornemt det groteske og onde.

Det hænder, at skolepedeller optræder i bøger, også som nogle, man er bange for. Eksempelvis i Jagten på robotten, hvor en skaldet pedel huserer.

Historien er både meget forfærdelig, meget morsom og meget tænksom. Karikaturerne er så voldsomme, at man trækker på smilebåndet. Bogen indeholder mange gode dialoger børnene imellem med betragtninger over det rimelige eller urimelige i at bekæmpe en sådan ondskab med samme middel. Den skal nok ved hjælp af titel, forsidebillede og bagsidetekst finde mange læsere.