Games / computergames

Punch time explosion XL


Description


Actionspil. Spil med eller mod dine venner i dette kampspil hvor du kan kæmpe som din yndlings Cartoon Network karakter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. June 2012

By

By

Søren Skøtt

d. 1. June 2012

Wii. Punch time explosion XL er et børnevenligt actionspil med kendte figurer fra Cartoon Network. PEGI er PG hvilket er fint, men sproget er engelsk, og styringen gør at spillet først er sjovt fra omkring de 6 år.

Cartoon Network universet er under angreb, og intet er som det plejer. Du starter som Ben 10, der undersøger, hvorfor alle figurene og deres respektive serielandskaber er i kaos. Undervejs dukker flere og flere af de 26 kendte karakterer som Dexter, Johnny Bravo og Powerpuff Pigerne frem, og der er lagt op til et platformkampspil, hvor man kan tæske hinanden uden blod. Hver karakter har et standardangreb og et antal signaturtræk og specielangreb. Efterhånden som man besejrer de andre, kan man skifte over og bruge dem, og det gør det muligt for en ven at hoppe med ind i kampen. Foruden Story mode, hvor man kan forene kræfter, kan man i det avancerede battle mode spille op til 4 mod hinanden. Denne del fungerer fint, og man kan indstille en eller flere af de 4 til computerstyring, og det endda hvor sværhedsgraden kan justeres.

Der findes en del spil bygget over tegnefilmserier, og ideen med at samle helte fra forskellige sammenhænge er også set før. Spillet ligner Super Smash Bros i form og udtryk, og ellers har battledelen paralleller til kampspil som Tekken 6 og Street fighter IV uden dog at være lige så voldelige.

Et gennemsnitsspil med fint gameplay. Børn der kender og elsker Cartoon Network kan blive lystigt underholdt i mange timer, formodentlig mest i battledelen, mens de i storymode vil savne de danske stemmer.


The libraries' assessment

d. 1. June 2012

By

By

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 1. June 2012

Xbox 360. Actionspil/kampsportspil. Henvender sig især til drenge som er fans af Cartoon Network - sloganet er "Toon vs. Toon" - vælg mellem 26 forskellige karakterer. For 1-4 spillere. Ingen PEGI på coveret, men pegi siger 12 med ikon for vold. Jeg mener dog at det kan magtes fra 10 år for øvede spillere som ikke behøver at læse teksten. Al tekst og tale er engelsk. Ingen guide medfølger.

Kampspil efter samme koncept som "Tekken", men hovedpersonerne er figurer fra Cartoon Network, fx. Ben 10, Johnny Bravo og Flapjack og man kan vælge at kæmpe i de forskellige tegnefilms miljøer. Grafikken er farvestrålende men ikke specielt god. Lyden er intetsigende. Man kan spille story-mode som også fungerer som tutorial, og man kan spille battle-mode som findes i flere forskellige variationer. Det øger underholdningsværdien at man kan spille sammen, men jeg synes ikke at det er et kvalitets-spil. Kameraet er ofte for langt væk til at man kan se hvad der foregår, man kan forsvinde ud af billedet og et lille stykke inde i story-mode forsvinder én af stemmerne og der er derefter kun tekst.

"Tekken" og Super street fighter-spillene er klassikere indenfor genren, men for et ældre publikum. Jeg kender ingen lignende biblioteksmaterialer til xbox 360.

Et uinteressant spil som absolut ikke er et must, medmindre man har Cartoon Network fans i større mængder.