Books / nonfiction / idebøger

Pynt og pift : blomster og blade af stof, uld og garn


Description


Om hvordan man fremstiller blomster og blade af forskellige materialer, og hvordan pynten kan anvendes. Med trin-for-trin-beskrivelser, samt introduktioner til materialer, hjælpemidler og teknikker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Jette Andreasen

2006

Her er en gennemført lækker og anderledes håndarbejdsbog. Den handler om at lave blomster i stof, uld og garn. Som pynt på gaveindpakningen, på tasken, i hatten og håret eller som broche på jakken. Bogens store format bevirker, at de fine farvefotos gør sig ekstra godt, og på nærbilleder kan man tydeligt se fibre og faconer. Et par sider om materialer, hjælpemidler og særlige teknikker må til, inden der lægges ud med trin-for-trin forklaringer på de mange typer af blomster. En pincet og et tændt stearinlys er redskaber, der bruges til at danne blade i forskellige typer stof. I kombination med perler og krøllet organza opstår kreative blomster. Roser opstår af foldet og rynket silke. Udstanset filt er endnu en variation. Der er både helt enkle og noget sværere udgaver. Bogen, der også er forsynet med skabelonark bagest, er lavet for en voksen målgruppe, men de mest hippe ideer vil givetvis også appellere til fingernemme teenagere. Enkelte blomster kan findes i fx filtebøger, men denne samling er i særklasse.