QI 503

Forfatteren kender vi fra sagaen om den gæve Ellen Margrethe Jørgensen, der skriver historiske romaner. Bøgerne om fru Jørgensen har en form for krimiintrige foruden det humoristiske, og den ingrediens er hovedbestanddelen i nærværende historie. Hovedpersonen, Thorkild Østergaard - kaldet TØ - fra Rigspolitiets Rejseafdeling, præsenteres med karaktertræk så genkendelige, at en garvet krimilæser har mødt hans slags utallige gange. TØ sendes til Holstebro, hvor et lille indenrigsfly er styrtet ned p.gr.a. en bombe i lastrummet. TØ er en ensom ulv, han snuser lidt rundt i omegnen og kommer i lidt for tæt kontakt med et offers smukke naboerske. Forfatteren har jo stor rutine i - og talent for - at beskrive det lille samfunds finurligheder, så skikkelserne står helt klare, omend beskrivelserne kan trækkes meget langt ud. Jeg kan dog ikke frigøre mig fra en fornemmelse af anakronisme, både i skildringen af TØ's brokkende, hjemmegående kone og af hans egne betragtninger over, at mange kvinder kun snakker for at snakke. Jeg følte mig ved læsningen hensat til Sjöwall & Wahlöö og Orla Johansens årtier. Læseren har for længst lugtet lunten, inden løsningerne serveres, men da historien er velfortalt, har vi god brug for den til læsere af 'fredelige' krimier.

Read the full assessment