Books / fiction / spænding

R.I.P., Falk!


Description


Kamæleonen, Allans Falks ærkefjende, er ude efter hævn. Han bortfører Falk og giver sig efterfølgende ud for at være Falk selv. Selv ikke Falks nærmeste kan se forskel og så kan Kamæleonen udfolde sin sindrige plan. Men kan den rigtige Allan Falk slippe fri og stoppe katastrofen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. July 2018

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 2. July 2018

En superskurk, Kamæleonen, har en plan der vil gøre det af med Allan Falk én gang for alle. Til læsere af spændingstegneserie i en gammeldags europæisk streg.

Vi er i 1968 i Paris. Kamæleonen, Allans Falsk ærkefjende, er ude efter hævn. Og det er en voldsom en af slagsen. Han bortfører Falk og giver sig efterfølgende ud for at være Falk selv - det kan han på grund af operationer og fordi han har studeret Falk nøje. Selv ikke Falks nærmeste kan se forskel og så kan Kamæleonen udfolde sin sindrige plan. Kan den rigtige Allan Falk slippe fri og stoppe katastrofen? Der er tale om en reboot af serien om Allan Falk, en serie der blev skabt tilbage i 1955 af André-Paul Duchâteau og Tibet. Denne nye udgave, lavet af Zidrou og Van Liemt, fortsætter i den gamle stil så man kan sagtens kende både stregen og fortællemåden. Oversat af Sebastian Weirsøe Flamant og den er med hård ryg.

"R.I.P. Falk!" er en basalt spændende og meget velfortalt historie. Plottet er neglebidende spændende og der er mange hårdkogte og brutale scener. Med denne reboot er det lykkedes for skaberne både at være trofaste overfor originalen og samtidig tilføje en moderne farlighed. Oversættelsen er fin og albummet er trykt på lækkert papir der gengiver de fine farver på fornemste vis.

Udover de originale serier om Allan Falk er det også oplagt at læse en moderne spændingsserie som Den dag solen gik i sort.



Information and editions