Radiator

For mange af historierne i forårets nye danske novellesamlinger gælder at de er så korte og fragmentariske, at de slutter endnu før de når at komme rigtig i gang. Sådan er det absolut ikke hos debutanten Jan Sonnergård, der i samlingens elleve noveller går mere i bredden end i dybden. Fortællingernes sprog og tempo er lige så anarkistisk og vildtvoksende som de personer der portrætteres: Fra de frysende skildringer af menneskelig isolation og social marginalisering, hvor aggressionen og volden ligger og bobler lige under overfladen, til det mere groteske og karikerede i historien om det unge par, hvis forelskelse forstyrres af pigens tidligere elsker, en frustreret universitetslektor, der til slut mister sin autoritet, da han som et andet spøgelse forsvinder op i den blå luft, kun efterladende lidt plasma og en gammel antologi om Frankfurterskolen! I det hele taget er opgøret med fortidens, (læs 68-generationens), "spøgelser" og autoriteter et gennemgående tema i samlingen, men man leder forgæves efter en dybere psykologisk indlevelse, dertil er der lidt for meget "gang i den" når forfatteren slipper sin sproglige energi og fortælleglæde løs. Stilistisk stritter novellerne i mange retninger. Det går ud over den indre sammenhæng, og de mange kursiveringer vidner om en forfatter der endnu ikke magter at lade sproget og kompositionen tale for sig selv uden løftede pegefingre.

Read the full assessment