Books / fiction for children

Rævehvalpen


Description


Billedbog. Vi følger ræven Line, fra hun bliver født, til hun selv får sit første kuld.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2013

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 15. Apr. 2013

Rævehvalpen er første børnebog i en ny serie om vilde dyr i Danmark. Bogen kan læses sammen med børn fra ca. 5 år eller selvlæses fra 9 år. I undervisningssammenhænge kan bogen anvendes i indskolingen i fagene natur/teknik og dansk med fokus på henholdsvis rævenes verden og den skønlitterære fagbog.

Bogen er blevet til i et samspil mellem ræveforskeren Sussie Pagh og naturfotografen Morten Hilmer. Historien er en skønlitterær fortælling baseret på virkelige oplevelser med ræve i Danmark. Vi følger ræven Line, fra hun bliver født, til hun selv får sit første kuld. Fortællingen illustreres med Hilmers meget flotte og stemningsfulde farvefotografier. Fotografierne får meget plads i bogen og er lige så betydningsfulde for læseoplevelsen som selve fortællingen. Teksten fungerer godt, men sætningerne er til tider meget lange og knudrede for de yngre læsere og lyttere. Bogen afsluttes med en opfordring og vejledning til selv at tage ud i naturen og opleve ræve. Alt i alt en meget flot billedbog med et fagligt indhold.

Serien Mit liv i naturen, 2012 indeholder titler om oddere, gorillaer, pingviner og geparder. Bøgerne er skrevet med samme ide om at fortælle om et dyr via en fiktiv historie, hvor man følger dyret fra unge til voksen. Disse bøger indeholder mindre tekst og illustrationerne er computertegnede.

Flot skønlitterær billedfagbog for børn. Bogen giver et godt indblik i rævenes verden, samtidig med at det er en spændende fortælling.