Bogen er til alle dem, der har læst "hjemstavnsromaner" de sidste sæsoner. En hjemstavnsroman behøver jo ikke omfatte hverken køer eller stoute bønder. Og naturligvis er den til Bent Hallers mange fans, og sluttelig til dem, der bare vil følge med i vores gode danske forfatteres produktion.
Da Haller udgav Den ottende bonde i 2007 var anmeldere glade for skildringer af den tavse og onde magt i landbokulturen. I Rakkerpakhuset er vi blandt anderledes snakkende personer på den lange rolleliste. Vi er i starten af 1950'erne, det er en forårssøndag i en lille kystby ud mod Kattegat. Nærmere betegnet i en etageejendom, hvor folk fra arbejderklassen bor. Stedet kaldes Rakkerpakhuset efter den forrige bebyggelse på stedet, og danner baggrunden for en ægte kollektivroman. Vi vandrer simpelthen gennem opgangene hele vejen op, vi er fluen på væggen hele denne dag, hvor drengene skal spille fodbold i gården mod dem fra Ålevej. Vi er på et af den sociale stiges nederste trin, men også her er der næsten ubrydelige leveregler: fx "en mand kan forsørge sin kone", eller hvorfor man dog skulle ønske sig mere i livet.
Der er midt i armoden lidt af samme forsonende humor som i "Huset på Christianshavn". I Rakkerpakhuset er der også loyalitet og overskud. Trods alt. Historiens præcise sociale billeder og skæve vinkler kan minde om Løns Serafia.
Det er en forrygende historie. Husk den dansklærere!.