Books / fiction for children / eventyr

Rapunzel


Description


Billedbog. Rapunzel afleveres til heksen kort efter fødslen. Når heksen kommer hjem, sænker den nu unge og kønne Rapunzel sine lange fletninger, så heksen kan komme op i tårnet. Det ser den unge og flotte kongesøn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Bråe Olesen

2007

Dette er den klassiske version af Rapunzel, og teksten er baseret på Carl Ewalds oversættelse, og den kan anvendes i indskolingen som eksempel på dette. Den kan også blot læses for børn fra 5 år, for den gode historie den er med vellykkede illustrationer til. Teksten er ikke sværere end at piger fra 9-10 år gerne selv vil læse denne version, da billederne er gode og eventyrlige.

Bodil Molichs særegne billedverden er her mere markant end i seneste billedbog Hvor er farverne om natten? (2006), og den skaber på mange måder et særligt udtryk. Det skyldes beskæringer og billedvinkler og en meget dynamisk gengivelse af dybde og perspektiv. Størrelsesforholdene passer måske ikke altid, men fungerer rent optisk. Forsiden er et næsten genialt eksempel på dette. Sproget er enkelt og præcist, der mangler ikke noget, og der er præcis det der bør være.

I Sophie Allsop og Ilse M. Haugaards version fra 1997 fokuserer billederne på det sarte i Rapunzel og skrøbelige i livet og lidt mindre på eventyrets barske implikationer. Historien findes i mange samlinger, og også i læsebearbejdede udgaver med billeder. Men med al respekt er dette den mest interessante af de nyere og illustrerede udgaver rent kunstnerisk og kvalitetsmæssigt.

Da jeg læste denne bog første gang tog disse billeder pusten fra mig. Det er en vellykket version, som uden problem kan være eneste billedbogsudgave på et bibliotek, øvrige ældre billedbogsudgaver kan supplere.