Ni mørke og uhyggelige noveller, som hver især vender noget velkendt på hovedet, som fx en harmløs interesse for dukker eller gensynet med en savnet søn, man ikke har set længe. For voksne læsere af gys og uhyggelige fortællinger.
De ni fortællinger har titler som "De små synger", "Dukkehuset" og "Den fortabte søn". Her møder vi onde, syngende børn, en svigermor med en stor passion for dukker og en hjemvendt søn med smag for blod. Mikaela Rosenkilde er vært på podcasten "De mystiske dyr" og har tidligere udgivet novellesamlingen Legetøj.
En samling af velskrevne og virkelig uhyggelige fortællinger, som kan få de små hår til at rejse sig i nakken på de fleste. Samlingens forfatter skaber vedkommende hovedpersoner, som befinder sig i en tilsyneladende normal hverdag, hvor det onde, det skæve og det uhyggelige pludselig stikker hovedet frem. Der spilles på seje gyserelementer såsom dukker og uhyggelige børn, og det er ofte det usagte, som er det mest uhyggelige. Fed underholdning til alle, som accepterer gysergenrens principper (og som ikke er bange for dukker).
Kan sammenlignes med andre virkelig velskrevne og uhyggelige novellesamlinger som fx Ubuden9 før døden af Teddy Vork eller Steen Langstrups 9 før dødenKan sammenlignes med andre virkelig velskrevne og uhyggelige novellesamlinger som fx Ubuden af Teddy Vork eller Steen Langstrups .