Books / fiction for children / dyrefortællinger

Ravneungen


Description


Billedbog om en ensom ravneunge, som finder på gale streger og ikke er velset i ravnetræet. En dag opsøger han fuglenes konge og starter et oprør ved at plukke fjerene af den hovne påfugl.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 11. Sep. 1996

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 11. Sep. 1996

Her er en både fornøjelig og opbyggelig billedfortælling om at bruge sin påtvungne placering uden for systemet til at finde egen styrke til at rokke ved og ændre samme system. Den er mest til oplæsning fra noget inden skolestarten, hvor den umiddelbare komik og spænding vil underholde. Men også ved selvlæsning fra omkr. 4.-5.klasse kan den interessere og flere lag i historien afdækkes. Den ret lange tekst er bredt fortalt og sat i lange linier i og imellem de billeder, der mere end supplerer fortællingen. Det er frodige og fornøjelige malerier i flere formater med helsides som de dominerende. De våde farver i mættede, kraftige nuancer karakteriserer træfsikkert de agerende og deres omgivelser i en plamageagtig malemåde og kan genkalde forløbet efter oplæsning. Ravneungen er mest overladt til sig selv af sin alenemor. Den lærer at klare sig trods de andre ravnes foragt og lærer sig oven i købet at stå på næbbet. Da den hører en opbyggelig fortælling om fuglenes hakkeorden vil den selv se, om påfuglen virkelig ikke har andet at lave end at slå halen ud. Efter en lang tur oplever den ved påfuglens hof, at de andre fugle bliver mere optaget af at stå på eget næb end af flotte halefjers pral.


The libraries' assessment

d. 11. Sep. 1996

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 11. Sep. 1996

Ny dansk billedbog med en dyrefabel skrevet af R. S., som tidl. bl.a. har lavet tekst til billedbogen Fortælleren fra Damaskus og ill. af 2 debutanter bosat i DK. Den lidt lange og omstændelige tekst fortæller en ellers god historie om den utilpassede, anderledes lille ravneunge, som inspireret af et eventyr, rejser ud for at opsøge fuglenes konge, den hovne, majestætiske påfugl. Ved hjælp af et lille trick, lykkes det den lille ravn at afsløre den smukke påfugl, som en ganske ubehjælpsom og uduelig fugl, og da alle dens fugleundersåtter plukker de sidste fjer mister den al værdighed og dermed magt over de andre. Altså en sand revolution. Teksten følges flot og meget afvekslende af markante billeder tegnet i en enkel, løs til tider humoristisk streg. Stilen og de flotte mættede akvarelfarver veksler med historien mellem det stramme, let dystre og dramatiske til det næsten løsslupne, frodige og farverige. Farvemæssigt spilles på en kraftig kontrast mellem mørke, kølige blå/grønne toner med dramatisk sort (ravnetræet og skoven) og i den anden ende lyse og festlige farvescenerier fra påfugleengen. En ny billedbog med mange spændende takter ikke mindst på ill. siden og en lidt langstrakt tekst, som rummer både drama og satire. Fra ca. 5 år.


Det fri aktuelt

d. 27. Nov. 1996

By

By

Steffen Larsen

d. 27. Nov. 1996



Information and editions