Games / computergames

Rayman origins


Description


Platformspil. Rayman og hans venner hygger sig i den drømmeagtige verden, Glade of Dreams - men desværre lidt for højlydt! De grumme uhyrer fra naboverdenen Land of the Livid Dead, invaderer Raymans verden og truer med at omdanne den hyggelige natur, til et rædsomt mareridt. Styr Rayman og hans venner gennem de 60 flotte og vanvittige baner og genskab idyllen.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 3. Jan. 2012

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 3. Jan. 2012

Wii. 2D platformspil. Spillet henvender sig til børn fra 6 år og barnlige sjæle. Spillet er ret let i starten og bliver gradvist sværere. Alle funktioner introduceres løbende undervejs i spillet. Sproget er engelsk, men spillet er så intuitivt, at det ikke har nogen betydning. Pegi er 7 samt ikoner for vold og skræmmende indhold. Ikonerne er helt uberettigede, da det er ren tegneseriegrafik.

Det første spil med Rayman kom i 1995, og siden er der udkommet mange titler til diverse konsoller med den karakteristiske ledløse figur. I Rayman Origins skal Rayman og hans venner genoprette freden i eventyrverdenen "Glade of Dreams". De skal kæmpe mod mystiske væsener, mens de indsamler diverse samlerobjekter på banerne. Man skiftevis løber, hopper, svæver og rutcher sig vej igennem de mere end 60 baner. Grafikken er flot, farverig og detaljeret, og banerne er fantasifulde og humoristiske. Banerne låses op efterhånden, og man kan altid genspille tidligere baner. Man kan spille op til 4 spillere med hver sin remote, og det er rigtig sjovt at samarbejde om at klare banerne. Når en spiller dør, kan man genoplives af en anden.

Der findes rigtig mange gode platformspil med helte som fx Super Mario, Crash Bandicoot og Sonic. Rayman hører til blandt eliten, og Rayman origins er, efter min mening, det bedste Rayman-spil til dato.

Rayman origins er et meget gennemført platformspil, som er så varieret, at man gerne spiller det i lang tid. Sværhedsgraden er tilpas, så man ikke skal genspille de samme baner frustrerende mange gange, men det er samtidig heller ikke for nemt.


The libraries' assessment

d. 3. Jan. 2012

By

By

Finn Christiansen

d. 3. Jan. 2012

PS3, Xbox 360. Platformspil i 2D - den klassiske form, som også de fremragende Mario-spil fra Nintendo repræsenterer. Såvel genren som Rayman-figurerne appellerer til yngre spilere, men denne inkarnation af Rayman er på grund af den høje sværhedsgrad kun for unge og voksne. De dygtigste fra cirka 13 år vil kunne være med hele vejen. Sproget er engelsk - manualen er på dansk. PEGI: 7 og irrelevante ikoner for vold og uhygge.

Rayman er let at kende, for han har hverken arme eller ben, men alligevel hænder og fødder, som svæver et lille stykke udenfor kroppen. Han så dagens lys i 1995 på Sega Saturn-konsollen og har siden været frontfigur i tæt ved 20 platformspil til stort set alle spillekonsoller. De senere år har Rayman stået i skyggen af de vanvittige kaniner i Raving Rabbits-spillene, men nu er han genoplivet og fremstår flottere end nogensinde. Rayman origins er suverænt det smukkeste platformspil nogensinde. Banerne oser af kreativitet og skøre påfund - en kunstnerisk streg, som både er smuk og samtidig utroligt velegnet som platform for Raymans anstrengelser. Som Rayman, eller en af hans venner, skal man løbe, hoppe, slå og tænke sig gennem banerne. Hvis man vil klare alt på alle baner, er sværhedsgraden ufattelig høj, men den holder sig akkurat på den rigtige side af det frustrerende. Op til fire kan spille sammen, og det fungerer lige så perfekt, som alt andet i denne perle.

Som nævnt er vi tæt på Mario-spillene, både hvad angår gameplay og kvalitet.

Et overvældende, smukt og ekstremt udfordrende spil, som bør være at finde på bibliotekerne.


Game reactor

Nr. 123 (2011)

By

By

Thomas Blichfeldt

Nr. 123 (2011)


Weekendavisen

d. 10. Feb. 2012

By

By

Thomas Linnemann

d. 10. Feb. 2012