Xbox 360. Shooter. Spillet henvender sig især til de der har spillet Red dead redemption. Der er massive mængder blod og splat, så derfor er målgruppen de ældre spillere. PEGI er 18. Sprog: Engelsk. Fra 14 år.
Spillet er en forsættelse af historien fra Read dead redemption. Som den lettere lovløse John Martson, har man slået sig ned, med kone og søn, som lovlydig farmer, efter et langt liv med vold og kriminalitet. Alt er idyl indtil den morgen hvor sønnike og fruen pludselig er blevet smittet med en underlig appetit efter menneskekød. John begiver sig ud for at finde en forklaring. En sygdom spreder sig over prærierne, vækker de døde og forvandler folk til zombier. Missionen er at finde en kur, bekæmpe de udøde og redde de få overlevende. Scenen er, som i Red dead redemption, det vilde vesten. Nu bare med et touch af zombier. Grafikken og lyden er helt i top. Overalt hvor zombierne hærger ligger en ildevarslende tåge, men når et område er renset for uddøde, bryder solen frem og fuglene synger. Det er smukt.
Da spillet bygger videre på Red dead redemption hænger de to spil uløseligt sammen. Grafik, karakterer og lokationer er de samme. Af andre titler der ligner kan nævnes hele "Grand theft auto"-serien, blot med heste i stedet for biler.
Red dead redemption - undead nightmare er et forfriskende pust til de der er færdige med at spille Red dead redemption. Spillet er ingen nødvendighed, men har man haft gode udlån med Red dead redemption, er dette det næste naturlige skridt.