Games / computergames

Red Faction - guerrilla


Description


Actionspil. Mars år 2125. Earth Defense Force (EDF) udnytter groft Mars' ressourcer, men heldigvis gør frihedsbevægelsen Red Faction modstand. Spil som Alec Mason og eliminer EDFs magt igennem intense guerillakampe og sabotage mod deres bygninger. Brug din særlige hammer og slå løs til husene vælter omkuld.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. June 2009

By

By

Kristian Agerholm Jensen

d. 18. June 2009

Xbox 360, Playstation 3. 3. persons actionspil, der henvender sig til unge og voksne. Red Faction - guerrilla er voldeligt men kampene sker uden blodsprøjtende udpensling. Da spillet foregår i en urealistisk science fiction verden mener jeg, at spillere fra 12 år kan bruge det uden at tage anstød. PEGI 16+ med ikon for vold. Sprog: engelsk med dansk manual.

Mars 2125. Oprørsbevægelsen Red Faction kæmper mod EDF (Earth Defense Force) som grådigt udnytter Mars' ressourcer - mineraler og mennesker. Knap ankommet til Mars dræbes hovedpersonen Alecs bror og han tvinges over på Red Factions side. Mars er inddelt i 6 zoner og i hver zone skal man eliminere EDF's magt og vinde beboernes accept. Magtfordelingen forskubbedes gennem guerillaopgaver med intense ildkampe. Det er også vigtigt at udøve god gammeldags sabotage ved at ødelægge EDF bygninger og indsamle skrammel herfra, som man kan bruge til våbenopgradering. Bygningerne kan sprænges i luften, men det sjoveste er nu at fatte sin hammer og simpelthen smadre dem til de vælter omkuld. Udover den omfattende singleplayerdel, er der også gode muligheder for multiplayerspil.

Det åbne gameplay minder i opbygning om andre sandkassespil som Grand theft auto eller Saints row af samme udvikler. Jeg bemærkede ikke nogen egentlige forskelle mellem xbox 360 og PS3 udgaverne.

Red Faction - guerrilla er et meget veludført, flot og ikke mindst underholdende actionspil, med sjove unikke våbenfeatures og en udmærket historie.