Games / computergames

Redeemer


Description


Actionspil. Vasily, en langskægget vikingeatig elitesoldat, har nu lagt sin voldelige fortid på hylden og flyttet i tempel. Men da templet bliver angrebet, må han gribe til det han ved bedst: at slå på tæven og myrde fjender. Spillet byder på hurtig, ekstrem blodig, action for enten en eller to spillere i samarbejde.

Keywords


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. July 2019

By

By

Henrik Schou

d. 17. July 2019

Vasily, en tidligere elitesoldat, har i 20 år gemt sig fra sin tidligere arbejdsgiver, verdens største producent af kybernetiske våben, i et gammelt tempel. Nu er templet under angreb og Vasily må kæmpe mod soldater fra sin tidligere arbejdsgiver. Fra 14 år.

Redeemer er et top-down actionspil, med fokus på hurtig action. Vasily kan bruge sine omgivelser til at myrde fjender, ligesom han kan rive dem i stykker og tæve dem med deres egne afrevne lemmer. I nærkamp kan han udføre blodige "kill moves", men han er også dødbringende på afstand med et udvalg af forskellige skydevåben. Der er ikke megen historie i spillet og kun ganske lidt udvikling igennem spillets baner, så det er volden og spillets action, der er i centrum.

Er man på udkig efter et spil med blodig vold og hurtig action, så leverer Redeemer til fulde og det formår endda i ny og næ at tilsætte lidt humor. Vil man have et plot, karakterudvikling eller variation, så bliver man skuffet. Spillets største trækplaster er de opfindsomme voldelige drab. Men når man har set dem alle, så bliver de også ensformige. Grafikken er under middel og lydsiden er trist og ensformig. Det hjælper lidt på oplevelsen, at man kan spille det sammen med en ven. På engelsk. Pegi 16.

Den ekstreme vold kan sammenlignes med både Hotline MiamiGod of war (PS Vita) og efterfølgeren. Med lidt god vilje kan det også minde om de første spil i God of war (2018, Playstation 4) -serienDen ekstreme vold kan sammenlignes med både Hotline Miami (PS Vita) og efterfølgeren. Med lidt god vilje kan det også minde om de første spil i (2018, Playstation 4) -serien.


The libraries' assessment

d. 17. July 2019

By

By

Henrik Schou

d. 17. July 2019

Vasily, en tidligere elitesoldat, lever nu et stille liv i et øde tempel. Da templet bliver angrebet af hans tidligere arbejdsgiver, må Vasily gribe til "...a bit of the old ultraviolence" som Alex siger i A Clockwork Orange. Fra 14 år.

Spilleren er Vasily, der ligner en blanding af en viking og en bersærker. Spillet ses skråt oppefra og opgaven er simpel: myrd alle fjender på skærmen - gerne så voldsomt og blodigt som overhovedet muligt. Den ekstreme vold er centrum i Redeemer, der byder på fjender tævet ihjel med afrevne lemmer, kranier skåret op med rundsave og kroppe knust mod omgivelserne. Vasily kan både angribe i nærkamp eller skyde mod fjenderne. I nærkamp kan han udføre ekstra blodige "kill moves" eller anvende omgivelserne til at knuse fjenderne mod.

Redeemer handler om action og grafisk vold - og de to elementer leverer det til fulde. Desværre leverer det så heller ikke ret meget andet. Historien kan stå på et frimærke, endda et af de gamle til 3.75. Det er ensformigt og de få ting man kan samle på banerne, kan ikke holde interessen fanget ret længe. Det hjælper lidt på levetiden at man kan spille to spillere sammen. Både grafik og lyd fremstår middelmådig. På engelsk. PEGI 16.

Det voldelige gameplay og spillets fokus på action leder tankerne tilbage på de tidlige God of war (2018, Playstation 4) spil, der dog er i en helt anden klasse hvad gælder variation og kvalitet.