Har du fulgt med i den amerikanske X-faktor, kender du Fifth Harmony. Gruppen blev født i sæsonen 2012 som et slags feminint modsvar til One Direction - begge grupper sammensat af Simon Cowell. Fifth Harmony gør sig i r&b, og som det gælder andre stjerner født i britiske og amerikanske talentshows er det her ikke en ueffen debut. De fem unge kvinder synger strålende, og "Reflection" har den rette sammensætning af club hits og sakkarin-søde sjælere. På en pop- og r&b-scene, som i forvejen domineres af kvindelige vokalister som Beyoncé, Nicki Minaj, Ariana Grande og Taylor Swift, er det her fortsat godt nyt.