Books / fiction / digte

Refleksioner
Speglanir (multiple languages)


Description


Islandske digte med betragtninger over livet og menneskenaturen. Til læsere af klassisk poesi med et strejf af humor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 2022

By

By

Thomas Olesen

d. 26. Aug. 2022

Islandske digte med betragtninger over livet og menneskenaturen. Til læsere af klassisk poesi med et strejf af humor.

Digtsamling i to dele. Første del rummer betragtninger over idéer om bl.a. retfærdighed, lighed og frihed, ofte udsagt af et vi. Idéernes universalitet punkteres og med en logisk argument-struktur peges der på paradokser. I digtet "Hustruvold" peges der på det paradoksale i, at politiet nemt kan: "(…) tale konen til fornuft / hvis hun forsøger at forsvare manden." Til gengæld kan FN intet gøre mod et land, som bruger vold mod borgerne, hvis¬: "(…) borgerne / står skulder ved skulder / mod udenlandsk indblanding." I anden del er formatet kort, og der skrives om klimakrise, ny teknologi, digte, socialisme m.m. Udsigelsen ligger stadig (som oftest) hos et vi, men digtene er mere aforistiske, dog stadig med paradoksets spejling, som fx her: "Sand glæde er jublen / over det at være til // som var der ingen dag / i morgen". Alle digte har titel og er opsat alfabetisk. Den islandske originaltekst står side om side med den danske oversættelse.

Enkelte digte forekommer docerende og teknologiforskrækkede, men der er flere rammende digte som fx "Fuldkommenhed": "At være en perfekt mand / er at leve hver dag / med daglige bekymringer og fortvivlelse / og holde hovedet højt." Ofte er der en lun humor på spil. Flot udstyr.

I Jeg skyder genvej forbi døden af Einar Már Gudmundsson arbejdes der ligeledes med paradokset.