Playstation 3, Xbox 360. Spillene er motocross/racerspil og henvender sig til børn fra 8 år. Sproget er engelsk. PEGI: 3.
I spillene kører man motocross i mange forskellige landskaber og fra alverdens supercross baner. Man kan spille Reflex i Arcade, hvor man selv kører og hopper rundt på banerne og lærer hvordan motocrosscyklerne reagerer. Man kan gå den lange vej med en Motocareer, hvor man skal igennem 19 baner. Undervejs skal man lære at beherske MX motorcykler, ATV'er og flere andre. I multiplayer kan man dyste mod andre verden over. Grafikken i både PS3 og xbox 360 er eminent lavet og der er stor detaljerigdom i landskaberne, selv når man suser forbi træer og buske i fuld fart. Mudder, stenformationer, støv og klipper er godt lavet og motocrosscyklerne reagerer på forhindringerne på en realistisk måde. Gameplay i begge versioner er lært på 1/2 time. Spillet stiger jævnt i sværhedsgrad, så der er noget at hente for både begynderen og den kræsne motocrossfan.
Spillet kommer helt op på siden af Colin McRae - dirt, der dog er et rally-spil. Men realisme i landskaber og forhindringer er fuldt på højde med denne nye klassiker.
Spillene er kort og godt fremragende og viser motocross-sporten, som man ellers kun kan drømme om som fan. Spillet egner sig fortrinligt til at få vennerne på besøg i multiplayer delen. Grafikken er helt i top og de mange forhindringer, som man racer hen over, bliver vist på en helt fantastisk realistisk måde. Der findes ikke mange kvalitets motocross-spil, så her er en oplagt mulighed for at give lånerne en stor oplevelse.