Books / fiction for children / roman

Regnar


Description


Regnar lever i jernalderlandsbyen Guthum - Gudme - på Sydfyn omkring år 350. Her deltager han sammen med sin far i opførelsen af et langhus til høvdingen.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 1996

By

By

Ulla Møller

d. 26. Mar. 1996

De to første af fire bøger om livet i jenalderlandsbyen Guthum. Jernalderfundene ved Gudme på Sydfyn, danner baggrund for en velskrevet og letlæst serie, der er velegnet til at vække eller skærpe interessen for en spændende epoke i Danmarks historie hos de 10-12-årige. I fiktionens form formidles et væld af facts om hverdagen i landsbyen og på den nærliggende handelsplads ved vandet. Første bind Regnar beskriver nøje opførelsen af et nyt langhus til høvdingen, og fortæller om gudetro, overtro og ofringer, om sygdomsbehandling og om soldater, håndværkere og bønder omkring kongsgården. Andet bind skildrer en begyndende forelskelse mellem bondesønnen, 13-årige Regnar og Idun, datter af den kloge kone, men det rummer også en barsk beskrivelse af tidens straffemetoder ved tyveri, og en levende beretning om handelen med de fremmede, der finder vej til den sydfynske kyst. Bøgerne er gennemillustrede med tegninger i gråtoner, der indfanger stemningen i den travle landsby for mere end 1500 år siden. Til serien hører også en fagbog Jernalder i Danmark og Gudme .


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 1996

By

By

Jørgen Carlsen (skole)

d. 26. Mar. 1996

To relevante fortællinger fra jernalderen, hovedsaglig til supplerende læsning i forbindelse med historieundervisningen på mellemtrinet eller ved temaarbejder. Titelpersonen den 13 årige Regnar, hans familie og landsbyens beboere er gennemgående personer. Et dobbeltopslag med et flot oversigtsbillede af landsbyen Guthum omkranset af hoveder og navne på ti af de vigtigste personer danner sammen med en en sides tidstavle indgang til de små kapitler med særskilt overskrift. Bøgerne er rigt illustreret med sort/hvide tegninger i mange størrelser, og de støtter og supplerer teksten på udmærket vis. Appelerende omslag i farver. Første bog handler om ofringer, byggeri af et stort hus og en ulykke, hvor R.s far slipper uden mén. Anden bog er en dramatisk sag om en tyv, der sluttelig får hånden hugget af. Bøgerne er med deres ordvalg, korte sætninger og sætningskæder nemme at læse og forstå for målgruppen, der får en unuanceret personbeskrivelse og et godt indtryk af, hvordan livet kunne være levet for 1650 år siden. Forfatteren er museumsinspektør i Svendborg og har været med ved de udgravninger i Gudme på Fyn, der ligger til grund for bøgerne. De kan læses uafhængig af eller i forbindelse med fagbogen af samme forfatter Jernalderen i Danmark og Gudme.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 37 (1997)

By

By

Hans Erik Berthelsen

Årg. 114, nr. 37 (1997)