Regnbuemanden er en høj, smal billedbog (28,5x15,5 cm), der i et moderne eventyrs form fortæller noget om farver, både deres betydning for opfattelsen af tilværelsen og senere om nogle vigtigeblandingsfarvers fremkomst. Forhistorien er såre enkel: Rosa er rødhåret, og for at være ligesom andre, ønsker hun, at alle farver forsvinder. Det gør de, og alt er gråt i gråt, indtilRegnbuemanden dukker op. Denne Harlekin-figur er det, som hjælper, så at alle ting på Jorden igen får deres rigtige farver. Der er da eventyrtræk (gentagelser og fantasivæsen), men mere virker detsom en skildring af en drøm baseret på mobning. Desværre hører vi ikke om, hvordan Rosa fremover vil tackle drillerierne. Teksten er meget ordrig og ganske velfortalt, men passer bedre tiloplæsning end til selvlæsning, det første fra 0.-2. kl., mens selvlæsningsalderen kommer helt op i nærheden af midten af 4. Mobningsproblemet er nok stadig relevant; men eventyret om alverdensfarvelægning er for barnligt og forukorrekt, fagligt. Tegningerne er dels i farver (før og efter hendes ønsker) og dels i gråtoner, mens farverne er borte. Mærkeligt nok virker de ikke nær såkedelige, som teksten antyder. Vi er nok for vant til, at tegninger kan være gode i gråtoner. Ellers virker de fint til historien og visualiserer ting, som er usagte i teksten.