Books / fiction for children / eventyr

Regnbuens magi


Description


Billedbog om blomsterfeen Elina fra Barbie Fairytopia. Elina kommer til at løse feheksen Laverna fra trolddom. Så nu vil den onde Laverna overtage magten i Fairytopia. Forhåbentlig lykkes det ikke.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Else Lerche

2007

Barbie fairytopia er en dvd fra 2005. Den foregår i feriget Fairytopia og hovedpersonen er blomsterfeen Elina. Det er hun også i denne billedbog der bygger videre på filmens univers. Kort fortælles at Elina befriede de syv fevogtere fra feheksen, Laverna, som nu er forvandlet til en tudse. Så begynder handlingen. Elina skal være vogterlærling. En dag møder hun en tudse, der siger den er forhekset. Hjælpsomme Elina løser forbandelsen, men tudsen viser sig at være Laverna. Derfor er Fairytopia igen truet, men atter er Elina den modige, der redder riget. På trods af en sammenhængende, noget spinkel handling, opleves historien ikke ganske helstøbt. Sådan vil de, der har set dvd'en, måske ikke opleve det, selvom de nok også vil spørge til hvad der blev af de bevidstløse vogtere. Teksten er skrevet i et enkelt, dialogrigt sprog, der ikke folder sig rigtig ud. Illustrationerne synes computer-skabte. De er i meget stærke, klare farver. Der er glitrende festøv og bevægelse i dem. Alligevel virker de stive, glatte og uden personlighed. Den lyserøde forside med guldstøv drysset på er med Elina, der ligner en barbiedukke. Den vil tiltrække fe-glade piger fra 5-9 år. Bagsiden fortæller lidt af handlingen.



Information and editions