Books / fiction / roman

Regndråbernes epilog


Description


Drøm og virkelighed blandes i bogens islandske univers, der er befolket af almindelige, moderne mennesker, men også af elverfolk, genfærd, nisser og dværge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Bente Kamp

d. 18. Dec. 2018

Vi kender allerede bogens islandske kvarter og personerne fra forfatterens tidligere bøger, der ligeledes er oversat til dansk af E. Skyum-Nielsen. Udover barberen Anton, den sagnkyndigesadelmager og præsteparret Daniel og Sigrid er forfatterens univers befolket af elverfolk og genfærd. Selv vejret er personificeret. Regnen taler - drøm og virkelighed blandes i enordekvilibristisk stil spækket med metaforer. Teksten har karakter af et langt prosadigt. Når læseren er ved at tabe tålmodigheden med forfatterens vidtløftige billedsprog og trang til at ride påbølger af associationer, så handlingstråden er helt tabt, tager E.M.G. bogstaveligt læseren ved hånden: "Hvis du som læser dette et øjeblik sætter dig i den afdøde skibsbesætnings sted...".Glidningen mellem fantasi og virkelighed sker umærkeligt i en original stil i vekslen mellem satire og alvor. Læseren kan føle sig fortabt og desorienteret. Hvor vil G. hen med denne særeberetning, der er langt sværere end hans 2 tidligereromaner? Bogens eksperimenterende, men spændende formsprog kræver koncentration og vil fascinere et begrænset publikum med hang til "sære"beretninger.