Journalistisk beretning om danskernes udrejse til Argentina omkring og lidt før år 1900. Til den historieinteresserede læser.
Det er almindelig viden, at mange danskere udvandrede til USA, men hvor mange ved, at der også var en del, der udvandrede til Argentina? Her er beretningen om pionererne, der slog sig ned på pampassen og skabte en danskerkoloni. Søren Flott tager med sin journalistiske beretning læseren med over havet, og skildrer de mange problemer, der var ved at bosætte sig i et helt andet land med et helt andet klima. Det var ikke lige let for alle, og der var en del der led tab undervejs. Bogen er opbygget kronologisk og begynder i 1858 med Hans Fugl, der tager ud i det ukendte og er med til at grundlægge danskerkolonien Tandil. Undervejs får vi også viden om de forhold, der var i datidens Danmark. Bl.a. er der en hel del viden at hente om Møn, hvorfra en del af nybyggerne udvandrede. Bagerst i bogen afsnittet "Sådan blev bogen til" samt kort og kildeliste.
En fin beretning, men ikke en personlig historie. Man lever sig ikke ind i de enkelte mennesker, men hører om dem udefra.
Jane Åmund har leveret den personlige beretning om næsten de samme mennesker - og i hvert fald den samme del af danmarkshistorien - i De grønne skoveBreve hjem. Man kan finde andre beretninger om danskere i Argentina (og andre lande) i Breve hjem fra 2003Jane Åmund har leveret den personlige beretning om næsten de samme mennesker - og i hvert fald den samme del af danmarkshistorien - i De grønne skove. Man kan finde andre beretninger om danskere i Argentina (og andre lande) i fra 2003.