Books / fiction for children

Rejsen til Jakobs by


Description


Lægbroder Peder Kæller fra Esrum Kloster og hans 12-årige nevø, Jonas fra Tyrsted ved Horsens, drager på pilgrimsrejse til Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela i Nordspanien.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 21. June 1999

By

By

Walther Knudsen

d. 21. June 1999

Faction-bog i billedbogsudstyr om Peter Kæller, lægbroder ved Esrum Kloster og hans 12-årige nevø, Jonas pilgrimsrejse til Santiago de Compostela. Peter Kæller er en historisk person, der kendes fra Esrums Klosters brevbog og hans gravsten står i Tyrsted Kirke kun 11/2 km fra lektørens computer! Historien handler ikke kun om de tos vandring, men de sagn og myter, som knytter sig til steder på ruten får vi også genfortalt, f.eks. Rolandskvadet, fortællingerne om El Cid og Karl den Store. De to har mange farverige og farlige oplevelser før de når frem til Jakobsfesten den 25. juli, hvorefter de sejler hjem. Kirsten Raagaard tegner og maler i en stil, der snart må kaldes klassisk nordisk. Det sødladne, der af og til kan ligge over hendes billeder er lagt væk her. I de seneste år er Santiago de Compostela-turen blevet populær hos vandrere og cyklister og da vi som bekendt befinder os i middelalderåret, så er der mange gode grunde til at anskaffe denne bog. Oplæsning fra 8 år og selvlæsning fra 10-11 år.


The libraries' assessment

d. 21. June 1999

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 21. June 1999

Dette bind i serien af supplerende fortællinger til Danmarks historie fører os langt uden for landets grænser. Vi følger en pilgrimsrejse år 1300 til Santiago de Compostela i det nordlige Spanien. Efter et kort afsnit om pilgrimsrejser følger vi lægbroderen Peder Kæller, der er en faktisk historisk person, og drengen Jonas på den tre måneder lange fodtur ned gennem middelalderens Europa. Historien er fortalt tæt på Jonas, der undervejs får oplevelserne forklaret af Peder. Som i de foregående i serien er teksten sat i to ret åbne spalter og fortalt i et mundret oplæsningsegnet sprog med mange korte sætninger og en del dialog til dramatisering. Selv om vi også hører om mavepine og hjemve bliver det svært at komme rigtig tæt på personerne. Vi får så meget at vide om tidens mennesker og deres levevis – ikke blot materielle forhold, men myter og sagn og faktiske hændelser – at teksten sine steder får præg af opremsning af rejseoplevelserne. Bogen kan oplæses fra inden skolealderen og læses selv fra 3.-4. klasse, hvor også de mange detaljerede farvetegninger med et let humoristisk anstrøg kan støtte læsningen med tydelige informationer. Bagerst en kort ordliste med gode forklaringer, men ingen litteraturliste til uddybende læsning.


Politiken

d. 6. July 1999

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 6. July 1999


Weekendavisen

d. 9. July 1999

By

By

Pernille Stensgaard

d. 9. July 1999