Books / nonfiction / gør det selv-bøger

Remake Ikea : idéer og inspiration til din egen stil


Description


Inspiration til hvordan man kan ombygge og modificere sine IKEA-møbler og tilpasse dem sit eget personlige behov. Med trin-for-trin beskrivelser og ideer til bl.a. stuen, entreen, soveværelset, køkkenet og børneværelset.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Apr. 2014

By

By

Maria Björnsdóttir

d. 10. Apr. 2014

En indretningsbog med forslag til opdatering og ombygning af forskellige IKEA møbler. Kan benyttes af alle med kreativ fingersnilde, der interesserer sig for unikke, billige løsninger til hjemmet.

Der findes en bevægelse på internettet, der kalder sig IKEA hackers, som specialiserer sig i at forvandle IKEA møbler på kreative måder (se ikeahackers.net). Hvert år indsendes hundredvis af projekter og blandt dem udvælges nogle som man kan stemme på. Nogle af disse vinderprojekter er repræsenteret i denne bog, men der er også andre designs. Som det fremgår af forsidens "not authorised by IKEA", har IKEA ikke udgivet denne bog. Bogen tager fat i alt fra belysning til badeværelser og de forskellige kategorier fremgår af den udførlige indholdsfortegnelse. Bagerst i bogen findes en liste over IKEA designere, medvirkende, indkøbsmuligheder og litteratur, samt henvisning til et hav af hjemmesider. Alle de omtalte projekter er illustrerede med før og efter billeder. Man kan sagtens overføre mange af idéerne til andre producenters produkter og arvestykker, fx tapet på skuffefronter mm.

I 2008 udkom bogen Historien om IKEA. Der findes et væld af gør-det-selv bøger, der forvandler skrot til hotte indslag i boligindretningen, men de færreste tager udgangspunkt i nyere, masseproduceret design.

Lettilgængelig, til den kreative gør-det-selv entusiast, som vil skabe unikke løsninger ud af billige masseproducerede produkter. Kan anskaffes bredt.