Games / computergames

Remnant - from the ashes


Description


Actionspil. Action-RPG. Spillet foregår i en moderne tidslinje, hvor Jorden i de sidste 1000 år har været overtaget af en uhyrlig ikke-jordisk race kaldet The Root. I denne post-apokalyptiske verden, skal du nedkæmpe stribevis af sære væsener og benhårde boss-monstre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Mar. 2020

By

By

Finn Christiansen

d. 10. Mar. 2020

Action-RPG i 3. person. Som kriger i en post-apokalyptisk verden, skal du nedkæmpe de uhyrlige væsener, der har herredømmet over Jorden. For unge og voksne action-fans.

Dette er et action-RPG, som i stil og sværhedsgrad minder om Dark souls- og Bloodborne-spillene - de såkaldte soulslike-spil. Historien foregår i en moderne tidslinje, hvor Jorden i de sidste 1000 år har været overtaget af en uhyrlig ikke-jordisk race kaldet The Root. Dine våben varierer mellem maskingeværer, haglgeværer, snigskytteriffler samt eksotiske sværd og køller. Våben og udstyr kan opgraderes, så du får ekstra evner. Du starter med at oprette en unik karakter og vælge kriger-klasse, som du løbende tildeler særlige styrker. Du følger et overordnet plot, og de enkelte baner er tilfældigt genereret. Hver bane har en særlig vanskelig boss med ekstra liv og unikke angrebsmønstre. Kan anvendes solo og op til 3 sammen i co-op. Sværhedsgraden skaleres tilsvarende. Sprog: engelsk.

God underholdning! Flot og stemningsfuld grafik. Fed våbenfornemmelse, hvor man virkelig fornemmer, at der er punch i de bedste af slagsen. I solo mode er det i høj grad et soulslike, hvor man kæmper mod den benhårde sværhedsgrad, hvilket bestemt ikke er for alle spillere. I multiplayer er det nærmere en co-op-shooter, men stadig med brutal høj sværhedsgrad. For fans af soulslikes er dette et forfriskende pust i genren. Spillet kan magtes fra 15 år. PEGI: 16 og ikoner vold og sprog.

Lignende er The surge 2Dark souls III og Dark souls IIILignende er The surge 2 og .