Rend mig i agterstavnen

Fremragende ny dansk billedbog – intet mindre. Udfordrende, frodig, fuld af skæg og ballade – og såmænd også ganske alvorlig, hvis man kigger ordentligt efter. Billedbogen handler om respekt for det, der var engang. Her symboliseret ved en gammel pirat, der må lide den tort, at blive fuldstændig overset. Selvom han har besejret hele den østrigske flåde og har et ar fra navlen og op til venstre øre, så får han blot at vide, at han skal klappe kebabben og lade være med at spærre for udsigten. Den vilde og blodige sørøverkaptajn kaster anker og går i land. Han opgiver ævret og ender som en bums på en parkbænk. Indtil en lille pige tiltvinger sig hans opmærksomhed. Han hader børn og øser alle de 7 verdenshaves eder og forbandelser ud over hende, men der er ikke noget at gøre. Pigen har fundet en sprække og fantasien kan begynde. Historien er pragtfuld og sproget er sprælsk og opfindsomt. Dertil kommer Charlotte Pardis forrygende illustrationer, der lægger nye alen til den i forvejen velkørende fortælling. Hendes vilde, ekspressive billeder er fulde af kraft og varme, skæve vinkler og finurlige detaljer. De brede penselstrøg og hastige streger løfter sammen med den underfundige historie denne billedbog op i mesterrækken af nye, danske billedbøger. Og det er efterhånden et fint selskab. Billedbog for alle over 3 år.

Read the full assessment

Forfatteren har tidligere i Kaptajn Krumbens historier (97/44) udfoldet sig i sørøvermiljø. Dette er også tilfælde i denne billedbog for børn fra 4 år. Med en fantasifuld og humoristisk handling og et friskt sørøversprog fortælles historien om den gamle grumme og noget luvslidte sørøverkaptajn, der har sine svære problemer med at være sørøverkaptajn anno 2000 – folk nu om stunder har simpelthen alt for lidt respekt for en gammel og gæv sørøver! Illustrationer og tekst udtrykker i fællesskab historiens humor og idé. Teksten indeholder en del "sørøverslang", der dog aldrig kammer over men understøtter historiens lune dimension. Billederne er farverige, karikerede og festligt overdimensionerede i brugen af forskellige vinkler og med virkemidler, der springer lige i øjnene. Når kaptajnen til sidst drager ud for at finde sin skjulte skat sammen med en flok raske sørøver-børn, der tror på ham, så vil bogens læsere gerne drage med – ingen tvivl om det. Forsidebilledet med den noget gnavne kaptajn i fokus signalerer en god sørøverhistorie, der vil blive læst af målgruppen og deres forældre, og i formidlingen er det godt med en ny sørøverhistorie.

Read the full assessment