Games / computergames

Returnal


Description


Astronauten Selene styrter ned på planeten Atropos, hvor hun finder rester af en uddød civilisation og et mystisk radiosignal, der virker velkendt for hende. I sin søgen efter signalets kilde opdager Selene at Atropos er langt fra en død planet. Fra 14 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. May 2021

By

By

Henrik Schou

d. 21. May 2021

Astronauten Selene styrter ned på planeten Atropos, hvor hun finder rester af en uddød civilisation og et mystisk radiosignal, der virker velkendt for hende. I sin søgen efter signalets kilde opdager Selene at Atropos er langt fra en død planet. Fra 14 år.

Returnal er et 3. persons actionspil, hvor Selene skal udforske Atropos. Selene viser sig at være fanget i en cyklus, så hver gang hun dør, vågner hun op lige efter hun styrtede ned på planeten og må begynde sin udforskning forfra, fordi planeten har ændret sig. Kun ganske få ting, som Selene finder, beholdes når hun starter en ny cyklus. Udover at Selene er fanget i en form for Groundhog Day, så er der mange andre mystiske ting ved planeten Atropos, herunder det ukendte radiosignal, mystiske syner og lemlæstede lig, der tyder på at Selene måske har været fanget på Atropos længere end hun tror.

Returnal trækker på elementer fra roguelike-genren med en planet, der automatisk genereres hver gang Selene dør. Historien er spændende og trækker tråde til begivenheder i Selenes liv før hun blev astronaut. Spillet byder på seks områder, der skal gennemføres, før Selene kan få svar på hvorfor hun er fanget på planeten. Kontrollen er glimrende og eneste rigtige klagepunkt er manglende mulighed for at gemme midt i en cyklus. Grafikken er mørk, men i topklasse. PEGI 16.

Returnal er en PS5 eksklusiv titel og nok det første gode spil til konsollen. Spillet er udviklet af finske Housemarque, der også står bag sci-fi action spil som Matterfall og Alienation.


Politiken

d. 18. May 2021

By

By

Simon Roliggaard

d. 18. May 2021