Games / computergames

Reus


Description


Strategispil. Ved brug af fire gudelignende giganter skal du vække den slumrende jordklode og gøre den beboelig af mennesker, planter og dyr. Men pas på at menneskene ikke bliver for grådige og får et overforbrug af naturens ressourcer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Oct. 2016

By

By

Henrik Schou

d. 12. Oct. 2016

Varmen i planeten vågner efter en søvn på millioner af år. Planetens overflade er kold og øde, men med hjælp fra fire kæmper kan du opbygge en stor civilisation. Fra 13 år.

Man kontrollerer fire kæmper (sump, havet, bjergene og skoven) rundt på en 2D planet. Kæmperne skal skabe have, bjerge og skove, hvor mennesker langsomt vi skabe landsbyer. Med kæmpernes hjælp kan der skabes planter, dyreliv og ressourcer, som menneskerne kan anvende. Ved at planlægge og anvende den sparsomme plads, kan spilleren få flere civilisationer opbygget. Den store udfordring er at gennemskue samspillet mellem de fire kæmpers kræfter og samtidig sikre at de enkelte landsbyer udvikler sig på en ønskværdig måde. På engelsk.

Reus er et intelligent lille strategispil, der på overfladen virker simpelt. Men det har mange facetter og det kræver både en del erfaring med spillet og et køligt overblik, at få hele planeten til at fungere. Kontrollen er ganske enkel og forklares godt i en lang tutorial. Grafikken er farverig og nuttet, men simpel. Spillets tempo er relativt lavt, men da kompleksiteten ender med at være høj, er det næppe for børn. Pegi 7.

Det hollandske indie-studie Abbey Games producerede Reus til PC i 2013. Mens genren er velkendt på PC, så er der meget langt mellem konsolspil indenfor "God games", hvor spilleren har guddommenlige kræfter og skal skabe og vedligeholde liv.


The libraries' assessment

d. 1. Nov. 2016

By

By

Thomas W Jensen

d. 1. Nov. 2016

Strategispil, hvor du får til opgave at få en slumrende jordklode til at blive beboelig for mennesker, planter og dyr. Målgruppe fra 12 år.

I Reus skal du ved brug af fire gudelignende giganter - med hver deres evner - få den øde 2D jordklode til at udvikle sig. Der skal laves oceaner, sumpområder, skove, bjerge og ørkenområder, for at få den bedste udvikling på kloden. Derudover skal man kombinere giganternes særlige evner, så menneskene, fx kan få mad eller udvikle teknologier. Samtidig skal man passe på at menneskene ikke bliver for grådige, og får et overforbrug af naturens ressourcer. Ved de enkelte æraer/scenarier er der en række forskellige mål der skal opfyldes for at vinde. Sproget er engelsk. Der forekommer en del tekst, bl.a. i en række hints om hvilke muligheder der er på det givne tidspunkt i spillet.

Reus virker på overfladen til at være et simpelt spil, med grafik og lyd uden den dybde der er kendetegnende for de fleste titler til Xbox One. Men gameplay viser sig hurtig at være ret komplekst. Sværhedsgraden er samtidig i den høje ende og det kræver en engageret og veludført strategisk indsats for at få succes. På trods af PEGI-mærkningen på 7 kan spillet derfor først mestres fra 12 år.

Til Xbox One findes ikke tilsvarende spil i undergenren "God Games".