Books / nonfiction / biografier

Ridder Flemming af Århus


Description


Et uhøjtideligt portræt af den socialdemokratiske rådmand og tidligere borgmester i Århus, Flemming Knudsen (f. 1946), tegnet gennem samtaler med Flemming Knudsen selv og en række århusianske politikere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Sep. 2009

By

By

Flemming Faarup

d. 25. Sep. 2009

Den tidligere borgmester og rådmand i Århus Kommune, Flemming Knudsen, slutter sit politiske virke med udgangen af denne valgperiode. I den forbindelse bliver denne "minderune" sat over ham. Alle med interesse for Århus eller politik eller biografier kan bruge bogen.

Forfatteren er tidligere journalist ved Århus Stiftstidende med sport og portrætinterviews som arbejdsområde. Det kan ses på teksten. Sætningerne er korte og præcise, og historierne og anekdoterne om Flemming Knudsen serveres lige ud af landevejen. Til gengæld er der ikke mange politiske analyser osv. i bogen. Der er tale om en beskrivelse af en jovial lokalpolitiker, der er kendt af alle, og som mange udtaler sig om i bogen. Der er en lang række fotos, der supplerer teksten. Der fortælles om hele hans liv og virke, fra han som barn var FDFer, over hans ungdomstids sportsdans, og den tidlige politiske "vækkelse" baseret på social indignation efter læsning af Guds blinde øje. Hans betydning for byens sportsliv, især klubben AIA, får også et ord med på vejen.

Der er skrevet mange biografier om politikere fra alle partier, denne bog handler mere om manden end om politik.

En hyldest til en lokalpolitiker, der er på vej ud af politik, en mand, der virkede i det daglige, men som ikke har sat sig varige minder.



Information and editions