Books / nonfiction for children

Riddere : klar til kamp


Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Erik Damskier

2008

Denne bog er til selvlæsning fra ca. 11 år og til opgaveløsning på skolens mellemtrin.

David Stewart har udgivet et par bøger i Danmark i serien Fri mig for at blive. Bogen fremtræder på en tilstræbt gammeldags måde med illusionen af metalbeslag på bindet, marmoreret papir på indersiden af bindet, der i øvrigt er tykt og foret, samt sider, der har en baggrund af gammelt papir. Indholdet minder derimod om mange af de andre bøger om riddere, vi har set de seneste år. Vi præsenteres for 13 kapitler på 2-4 sider med mange illustrationer. Der er billeder, der strækker sig over 2 sider og mindre vignetagtige småbilleder. Bl.a.: i lære, heraldik, krig, korstog, fritid. Bogen er ikke svær at læse, men der forekommer dog nogle uvante ord, der så måske bliver forklaret i ordlisten. Undervejs i bogen er spredt 7 quizspørgsmål, som besvares på side 32.

Bogen har én svaghed fælles med andre bøger om samme emne. De handler næsten alle om forholdene i det fransk-engelske område, hvor ridderfænomenet havde sin største udbredelse. Danske forhold var på mange punkter væsentlig anderledes. Men med det forbehold dækker denne bog emnet på en acceptabel måde. Især layout'et er anderledes, og det kan måske tiltrække læsere.

Det er en bog der rammer sit publikum, men den er en af mange og adskiller sig mest ved sit lidt anderledes layout.