Books / fiction for children / fabler


Description


Billedbog. Den rare skildpadde Rita udfordrer gårdens vagthund, den irriterende og dominerende Hektor, til væddeløb. Alle de andre dyr hjælper hende, så hun vinder og bliver gårdens nye vagthund.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Mar. 1999

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 10. Mar. 1999

Den kloge narrer den mindre kloge. I denne billedbog for de yngste i skolen, vinder skildpadden væddeløbet med den dumme og opblæste vagthund Hektor. Vi befinder os på en bondegård lidt sydpå i Europa. Gården er rammen om historien. Den er også i bogstaveligste forstand tegnet som en ramme, så hvis man udelukkende studerer det første og det sidste billede, er man i stand til at gætte sig til pointen i historien. På gården hundser Hektor rundt med de andre dyr. Det lykkes ham at stresse dem allesammen undtagen skildpadden, der tværtimod provokerer Hektor til at være med på et væddeløb, som skildpadden vinder. Derefter udnævner gårdens andre dyr enstemmigt skildpadden til at blive vagthund, for når man skal udøve magt, skal man også være klog. Bogen er udstyret med nogle pragtfulde, naturalistiske illustrationer, som består af tuschtegninger farvelagt med farvekridt. Illustratoren har fundet humoren i historien og på fornemste vis understreget den i sine tegninger. Tegningerne er ydermere fyldt med detaljer, som små børn elsker at finde.


The libraries' assessment

d. 10. Mar. 1999

By

By

Susanne Thøfner

d. 10. Mar. 1999

Rita er en rar og fredelig skildpadde, og da hun udfordrer gårdens vagthund, den irriterende og dominerende Hektor, til væddeløb, hjælper alle gårdens dyr og en del andre skildpadder hende, så hun vinder og bliver gårdens nye vagthund. Denne venlige og morsomme billedbog, der har et stort billede af Rita i sit nyerhvervede hundehus på forsiden, er illustreret med let karikerede og dramatiske farvelagte pennetegninger, der er fulde af bevægelse og passer fint til teksten. Historien, der får en til at tænke på den gode gamle fabel om haren og skildpadden, er skrevet i et ret enkelt, mundret sprog, og de små tilhørere vil bestemt nyde, at den dumme Hektor bliver sat på plads, og at han slet ikke opdager, at han bliver narret. Til oplæsning for de 3-6årige.