Rivalerne

Gribende og underholdende roman om tre forskellige mænd som i flere årtier kæmper for at komme til magten i engelsk politik. Men der er kun plads til én af dem. For læsere af politiske romaner.

De tre mænd, Charles Seymour, Simon Kerslakes og Raymond Gould, kommer fra meget forskellige baggrunde. De har ikke haft samme forudsætninger for at nå helt til tops i engelsk politik, som er det de alle tre kæmper for. Charles er født som nr. 2 i rækken, næst efter sin svage bror, Rupert, men er både klogere, hurtigere og stærkere end sin storebror. Simon kæmper for at indfri sine drømme og de muligheder hans ophav har givet ham og Raymond er opvokset i meget trænge kår og vil helt til tops. De går alle tre gruelig meget igennem i flere årtier blot for, at der kun én af de tre rivaler, som kan blive premierminister. Men hvem af dem bliver det?.

Jeffrey Archer er en fremragende forfatter og fortæller, sproget flyder meget let, og han leverer den ene gode historie efter den anden. Og interesserer man sig tillige for engelsk politik, så sidder denne roman lige i skabet. Romanen tager sig god tid, og der er til flere timers underholdning.

Der er flere gode politiske romaner som kan anbefales. Der er fx amerikanske Michael Dobbs med House of cards - at spille kongenKongekabale og danske Niels Krause-Kjær med KongekabaleDer er flere gode politiske romaner som kan anbefales. Der er fx amerikanske Michael Dobbs med House of cards - at spille kongen og danske Niels Krause-Kjær med .

Read the full assessment

Bogen følger tre engelske politikere fra 1964 og indtil en af dem udnævnes til premierminister i 1991. Den ene (Labour) er intelligent og bundhæderlig, men har problemer på grund af seksuellesidespring. Den anden, adelig konservativ, er nok den bedst begavede af de tre, men næsten bogen igennem fuldstændig skrupelløs; hans funktion er at danne baggrund for den tredie (konservativ),moderne, særdeles velbegavet og idealistisk, men med problemer på grund af sin naivitet. - Bogens hovedmotiv - konkurrencen mellem de tre - er ikke synderlig spændende, for kun ved et trick på deallersidste sider skabes der tvivl om udfaldet. Sidehistorierne om hver enkelts privatliv og personlige udvikling er for overfladiske og stereotype. Derimod er beskrivelsen af, hvordan personernearbejder sig op i deres partier, ganske interessant, mens skildringen af det engelske politiske miljø og dettes sammenhænge (som virker troværdig) er spændende for læsere med interesse forparlamentarisme. - Envelskrevet, men rent ud noget kedelig underholdningsroman.

Read the full assessment