Books / fiction for children / roman

Robin Hoods eventyr


Description


Sheriffen af Nottingham vil være konge. Han er rig nok til det allerede, men han bliver alligevel ved med at stjæle fra de fattige. Robin Hood vil stjæle pengene og give dem tilbage til de fattige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2014

By

By

Vibeke Axelsen

d. 2. Dec. 2014

Kongen er i krig i udlandet, og sheriffen af Nottingham vil have magten. Han tager fra de fattige, så han selv kan blive rig. Det vil Robin Hood ikke være med til. Fra 2.-5. klasse: 8-11-årige.

Sheriffen af Nottingham og hans nevø Guy af Gisborne, der er sheriffens vagtchef, arbejder på at tage magten fra kongen. De penge, de tager fra de fattige, er gemt af vejen på slottet i et låst rum, for de er bange for, at Robin Hood vil stjæle dem. Sheriffen er utilfreds med Guy, så han vil have en ny vagtchef. Derfor afholder han en konkurrence for at finde landets bedste kriger. Robin Hood forklæder sig og deltager i konkurrencen, vinder og bliver ansat. Herefter kommer han og hans folk ud for mange farer. Teksten er opdelt i syv korte kapitler. Teksten er trykt med stor skrift og der er billeder i farver på alle siderne.

Denne bog om Robin Hood er spændende fortalt. Det er også altid sjovt og godt at læse om, hvordan Robin Hood kan overvinde de onde og hjælpe de fattige. I denne bog gør han det ved at være modig, dygtig med sin bue og pil og ved at tænke sig om.

Fortællingen om Robin Hood er fortalt på mange forskellige måder. Denne bog er en af de letteste af læse. Serien "Flachs - læs selv" indeholder efterhånden rigtig mange bøger.



Information and editions