Games / computergames

Robinson-ekspeditionen


Description


Sportsspil. Vær deltager i Robinsonekspeditionen. Tag med til den smukke tropeø, hvor du kan dyste mod dig selv, eller flere andre i svømning, undervandsfiskeri, længdespring og mange andre discipliner ved brug af wiimote, nunchuck og balanceboard.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Feb. 2010

By

By

Kim U Kaulbach

d. 26. Feb. 2010

Wii. Robinson ekspeditionen, der i flere år har været et show på TV3, kommer nu som et simulationsspil til wii. Spillets udgangspunkt er som showet, en gruppe på en øde ø skal dyste i diverse sportsgrene; Nogen taber, nogen vinder og andre stemmes ud. Spillet er lavet til det engelsktalende marked, så selv når der vælges en dansk version er det eneste danske der vises tv showets logo, ellers er lydside og manual på engelsk. PEGI siger fra 3 år, men sværhedsgraden i de forskellige minispil betyder, at spillet passer bedst til børn fra 10 år.

Spillet har adventure mode til solospilleren og arcade mode, der giver fire spillere mulighed for at dyste i 25 forskellige discipliner, fx svømning, fiskespidning, skattejagt o.a. Alle discipliner kræver øvelse, for wii-moten og nunchuck'en skal bruges på mange forskellige måder, sammen med det sjove balanceboard, som bl.a. gør balancegang endnu mere krævende. Det hele foregår med fin animation på flotte baggrunde. Desværre er både stemmer, lydeffekter og mellemsekvenser, hvor gruppen stemmer om, hvem der skal forlade spillet, langt under middel.

Spillet ligner andre sportspil, som fx Mountain sports, World championship sports, der ligeledes grundlæggende er en samling minispil, som bindes sammen af konkurrenceelementet.

Dette spil imponerer ikke som en spiludgave af Robinson. Men uden tvivl vil mange børn og voksne finde samlingen sjov og blive grebet af konkurrenceiver, når de skal kæmpe sig igennem de 25 forskellige minispil.



Information and editions