Books / eventyr

Rødhætte og ulven : LinkIt bog


Description


Eventyret Rødhætte og ulven som linket materiale, hvor interaktiv kombination af tekst og video, giver barnet mulighed for at sammenligne en dansk teksts grammatiske opbygning med tegnsprogets grammatik. Anvendeligt i tegnsprogsundervisningen af døve og hørehæmmede.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Else Lerche

d. 18. Dec. 2018

Jan Gustavsson har illustreret Brdr. Grimms udgave af Rødhætte. Ulven møder Rødhætte i skoven. Han kommer først til bedstemors hus, æder hende og siden Rødhætte. Den brave jæger redder dem,fylder ulvens mave med sten, hvorfor den dør, da den løber bort. På 2 dobbeltsides ill. nær har alle venstresider en ramme. Heri er teksten - sat i en læsevenlig sats - trykt, og under den er enill. i rødbrunt. Højresiderne er et helsides farvebillede malet i klare farver med en nuancerigdom, der er med til at gøre ill. meget levende og understrege den naturalistiske streg. Stilensignalerer gamle dage. Skoven er netop så vild, som en skov med en ulv må være. Personer og dyr er tegnet med varierende og levende udtryk f.eks. Rødhætte, yndig og naiv, som hun må være for atlade sig lokke af ulven, der kun i begyndelsen ser tilforladelig ud. Der er således fin overensstemmelse mellem tekst og billeder. Selvom det er et grumt eventyr, gør hverken ill. eller tekst detmere dramatisk end nødvendigt ogdenne bi-udgave vil appellere til børn fra 4 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Billedbog med det gamle eventyr om, hvor galt det kan gå små piger - og måske store med - hvis de ikke holder sig på den rette vej og gør, som deres mor har sagt. På bagsiden skriver forlagetblot, at det er den oprindelige udgave af eventyret. Det viser sig at være Carl Ewalds, og det er ihvertfald også den ældste af de mange udgaver, vi har på vores skolebibliotek. Nogen størreforskel er der ikke på de forskellige, så en eventuel anskaffelse må derfor afhænge af behovet og af, hvor godt billedbogen er illustreret. Og netop illustrationerne er her enestående fine og i engammeldags stil, der passer udmærket sammen med teksten. På hvert opslag er der et stort farvestrålende billede og et mindre i brune nuancer. Ikke overraskende har Jan Gustavsson henlagt eventyrettil de svenske skove, og billederne følger historien så nøje, at børnene vil kunne genopleve den på egen hånd, efter at de har fået den læst op. Også eventyrets stemning og dens personer gengives,så vi føler, at netopsådan må de have set ud i virkeligheden. Aldrig har vi før set en så sød, nuttet, rundkindet og også lidt dum Rødhætte. Og aldrig før en ulv så lusket, mager og forsulten.Billedbogen vil blive efterspurgt af børnene i bhkl. og 1. klasse.


The libraries' assessment

2006

By

By

Valdemar Duus

2006

Cd-rom. Brødrene Grimms eventyr om Rødhætte og ulven er udgivet som en linket bog til brug i undervisningen af døve og hørehæmmede børn. Materialer består af et teksthæfte, en cd og en dvd. Teksthæftet indholder eventyret fortalt i et nutidigt, børnevenligt sprog. Teksten er illustreret med gode tydelige illustrationer i glade farver. På hvert opslag én illustration med en kort tekst placeret nederst på siden under illustrationen. En linket bog kombinerer tekst og video og er meget anvendelig i forbindelse med indlæring af tegnsprog. Hørehæmmede børn kan i arbejdet med at læse en tekst klikke på ord og sætninger og få en "oversættelse" til tegnsprog. Barnet kan sammenligne en dansk gramatiske opbygning med tegnsprogsgramatikken og interaktivt få det gentaget så mange gange, som barnet føler, det har brug for. I eventyret om Rødhætte og ulven kan børnene få afspillet en kort videosekvens, der viser tegnsproget, ved at klikke på sætninger eller enkelte tegn. Videosekvenserne er tydelige og med høj teknisk kvalitet. Personens bevægelser og mimik er markant, og der er lagt vægt på, at kropssproget hos den filmede person, skal kunne kopieres. Dvd'en indeholder den samlede historie på tegnsprog, således at man ved afspilning har mulighed for at få histoien fortalt kontinuerligt. Den linkede bog kan bruges både i dansk- og tegnsprogsundervisningen af døve og hørehæmmede børn og anbefales.