Books / fiction for children / roman

Røverbanden på bjerget


Description


Alle er bange for røverne oppe på bjerget. Taterdrengen Per beslutter dumdristigt at prøve at lokke dem i et baghold, selv om han risikerer at blive dræbt.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 11. Jan. 2001

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 11. Jan. 2001

Bo R. Holmberg behersker mange genrer. Let og charmerende skriver han om ung kærlighed, og med stor indlevelse behersker han også den historiske roman samt de stille bøger i den alvorlige ende af skalaen om døden og savnet. Røverbanden på bjerget er historien om mor, far, Helga og Per. De lever i et usselt hus i udkanten af landsbyen, og det kniber med at skaffe til dagen og vejen. Helga har i 2 måneder været taget til fange hos røverne, men det er lykkes hende at flygte. Familiens problem er, at storbonden og bønderne i landsbyen slår familien i hartkorn med røverne. De er også tatere/sigøjnere, som stjæler og begår vold, og derfor skal de behandles som næsten fredløse. Fortælleren - Per - vil have renset sin far, som afvises alle steder. Nu starter den dramatiske tur op ad bjerget, og spændingskurven følger støt med. Han tages til fange, men redder i første omgang sit liv ved at fortælle røverne, hvor bønderne lader deres får græsse. Røvernes jagt på dyrene mislykkes takket være Per, som får tilkaldt bønderne. Dramatisk og spændende slutning. Bliver familien nu accepteret, og er det onde udryddet? Slutningen skal ikke afsløres her. En god og velskrevet bog om sammenhold, angst, om at være udstødt o.m.m. Et stykke historie, som desværre også har aktualitet i dag. Selvlæsning fra 12 år. Her er meget mere end bare spændingen.


The libraries' assessment

d. 11. Jan. 2001

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 11. Jan. 2001

En lille, fortættet historisk roman med et almenmenneskeligt indhold, der kan læses fra ca. 11 år. Bogen fortælles af taterdrengen Per, og sproget er betydningsladet og enkelt med korte sætninger. Bogen handler om at være udstødt og prøve at blive accepteret af dem, der bestemmer. En lille taterfamilie er klemt mellem 2 magtblokke. Bønderne, der sidder inde med den etablerede magt, og røverne hvis magt ligger uden for lovens rammer. Bønderne adlyder manden med det anonyme navn, Den Store, der ikke ejer medmenneskelighed. Pers dumdristige forsøg på at lokke røverne i baghold for at udlevere dem til bønderne og derved opnå accept er dømt til at mislykkes. Selv om selve bagholdet lykkes pga. drengens mod og snarrådighed, ændrer det intet. Den lille familie må drage bort, men som et lille plaster på såret ser drengen 2 overlevende, men afkræftede røvere. En mulighed for hævn over de hårdhjertede bønder.


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 2 (2001)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 54, nr. 2 (2001)