Books / nonfiction

Romankunsten : essay


Description


Betragtninger over romankunsten med afsnit om den europæiske roman, specielt om M. de Cervantes Saavedra, Hermann Broch og Franz Kafka, et interview med forfatteren (f. 1929) om hans praktiske erfaringer med romankunsten samt en ordbog over nøgleord i hans forfatterskab.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Feb. 2013

By

By

Kent Skov

d. 11. Feb. 2013

Bogen henvender sig til interesserede i europæisk litteratur- og kulturhistorie. Og for dem der specifikt følger romanens udvikling og væsen er Romankunsten uomgængelig at (gen)læse.

Genudgivelse i paperback af Kunderas essaysamling, der udkom første gang i 1988. Bogen fik en meget positiv modtagelse både herhjemme og i Europa. Den består af syv tekster skrevet på forskellige tidspunkter, men Kundera betegner den selv som et samlet essay i syv dele. Han tager afsæt i romanen som en særlig europæisk genre, som den har udviklet sig over 400 år. Han fremhæver romangenren som en særlig reflekterende genre, der udvikler mennesket bedre end de flygtige medier, som han er kritisk overfor. Om romanforfatteren hedder det, at denne "hverken er historiker eller profet. Han er opdagelsesrejsende i eksistensen". Det underbygges af referencer til de mange forskellige europæiske forfattere, hvor Cervantes og Rabelais står centralt sammen med landsmændene Kafka, Musil og Broch.

I essaybogen Tæppet behandler Kundera også romanen som tema ligesom i Mødet, der kom sidste år. Han skriver sig ind i en centraleuropæisk tradition, hvor også store essayister som Pamuk og Canetti befinder sig.

Genudgivelse af en af Kunderas væsentligste essaysamlinger, der stadig er særdeles læseværdig. Han har flere velanskrevne essaysamlinger bag sig ved siden af den nok mere kendte produktion af romaner og noveller. Hans essay-produktion synes i bakspejlet at have mere substans end hans mere svingende fiktionsarbejder.