"Hans fjerde udgivelse på ECM og en udvidelse af hans faste Libero-trio med Michel Benita og Sebastian Rochford. Tilføjelsen er (...) den altid spændende norske guitarist og lydmager Eivind Aarset, som supplerer det i forvejen åbne lydbillede med maleriske klangflader ... Der åbnes flot med atoisk patos på nummeret "And A Day...", hvor det mere end antydes, hvor Sheppard (...) har gået i mesterlære. Garbarek-tro sonore linjer dominerer med klar og ren luft uden at blive anmassende, men æterisk svævende lægger det hele sig om lytteren som et lunt tæppe på en frostkold nat ... Lydbilledet er delikat og detaljerigt, og "Romaria" kan betegnes som et af ECMs smukkeste visitkort i længere tid".