Books / fiction for children / roman

Rosa


Description


Rosa bor sammen med sin mor i Søborg udenfor København. Hun går i 1. g og føler sig gennemsnitlig, usikker og udenfor. Kun sammen med veninden Esther går det. En dag begynder hendes drømme at dukke op i den virkelige verden og hun glider over i en form for skizofren tilstand.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 1997

By

By

Lene Kristiansen

d. 29. Oct. 1997

Rosa efterlader en uro! Egentlig er det nemmest at tage bogen for pålydende, som en roman om en 15-årig gymnasiast flossede selvværd med "hvem er jeg"problematikken som det gennemgående tema. Ensomhedsfølelsen, gennemsnitsudseenet, det symbiotiske venindeforhold der går fløjten og fester, der forsvinder i druk. Flot og vedkommende beskrevet af en der er tæt på det hele. Men Rosa begynder at se syner; nattens drømme viser sig også om dagen, og personerne i drømmene bliver mere og mere konkrete. De får navne, og hun ser et par af dem dø. Senere taler de til hende, og ikke kun når hun er fuld. Det er som om Rosa er ved at miste taget i sig selv og glide over i en form for skizofren tilstand. På en af sine sorte drukture redder en ung bøsse, Jens, hende, men bliver venskabet med ham hendes redning eller definitive nedtur? Bogen ender på papiret positivt: de fleste ender bliver bundet, drømmene forsvinder, og Rosa selv står stærkere som et mere helt menneske. Men er det selvbedrag? - uroen nager. Det er en god og stærk bog som både har nerve og den fortænkthed, der hører bogens miljø til. Personerne er beskrevet med stor troværdighed, både de unge og "de gamle", fælles om selvoptagetheden og længselen efter kærlighed. For unge fra 14 år - og deres forældre.


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 1997

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 29. Oct. 1997

Titelpersonen er bogens fortæller, der fylder romanen med sit første gymnasieår i en forstad i hovedstadsområdet. Selv et langt skoleår rykker ikke særligt ved Rosas engagement i skolen, der mest koncentrerer sig om klassekammeraterne og den klassiske pigekamp om bedsteveninden. Det lette og uforpligtende med strøgture, tv, musik og fester fylder meget og mere end det let distancerede forhold til familien, hvor bomønsteret er mor/datter. Et flimmer og et flimmerliv, hvor Rosa gerne vil have en kæreste, men da hun møder den fyr, hun kan lide, er han bare ikke interesseret i piger. Det venskab og den omsorg, han har at byde på, er dog et af bogens positive elementer og giver en vis stabilitet i Rosa usikre selvopfattelse. Anderledes er det med de fire personer, der af og til dukker op i hendes drømme og mareridt eller opleves som virkelige her og der og væk igen. Metafysiske oplevelser, stærke, foruroligende. Er de hjælpere? Har de et budskab? Det står noget uklart, men et og andet falder på plads i et kalejdoskopisk pigeportræt. Bogen er ikke svær at læse, men vil ikke have den store interesse for skolebibliotekets lånere.


Berlingske tidende

d. 4. Nov. 1997

By

By

Kari Sønsthagen

d. 4. Nov. 1997


Jyllands-posten

d. 3. Jan. 1998

By

By

Marianne Gade

d. 3. Jan. 1998


Politiken

d. 8. Nov. 1997

By

d. 8. Nov. 1997


Aktuelt

d. 25. Nov. 1997

By

By

Steffen Larsen

d. 25. Nov. 1997