Books / nonfiction for children

Rovfugle i byen


Description


Billedbog om et tårnfalkepar, der har bygget rede højt oppe på et af byens tage. Vi følger deres liv fra det tidlige forår med redebygning til efteråret, hvor ungerne kommer på vingerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2016

By

By

Helle Laursen

d. 9. Aug. 2016

Tag med op på byens højeste bygninger og følg med i tårnfalkenes familieliv fra det tidlige forår med redebygning til efteråret, hvor ungerne kommer på vingerne. For 5-10-årige.

Denne fagbilledbog er den tredje i en serie om vilde dyr, der bor i byen. Makkerparret, forfatteren Lars Østerlund og illustratoren Peter Nielsen, udfolder denne gang tårnfalkens liv. Et tårnfalkepar har bygget rede højt oppe på et af byens tage. Vi følger de voksnes jagt på føde til deres tre tårnfalkeunger, og følger med i hvordan tårnfalkeungerne tager deres første flyvelektioner. Bagerst i bogen er der halvanden side med fakta om tårnfalken.

Nærværende og med mange genkendelige visuelle detaljer for børn, der bor i byen, især København, hvor historien foregår. Vi kommer tæt på og historien er fortalt realistisk og uden sentimentalitet. De flotte og fine håndtegnede illustrationer i farve er med til at give historien en egen stemning. Historien er godt fortalt, og fakta behændigt flettet ind i historien om tårnfalkenes liv oppe på taget og under byens himmel. Kan anvendes som oplæsningsbog for børn fra 5 år og læs selv fra 10 år.

En anden og mere traditionel og generel fagbog om rovfugle, der bæres af flotte farvefotos, kunne være Rovfugle. Her kan man blandt andet se og læse om ørne,falke, spurvehøge og musvåger.



Information and editions