Vidste du, at musvågen er den rovfugl, der er flest af i Danmark? Eller at de største rovfugle i Danmark er ørne? I denne bog kan du læse om forskellige rovfugle i Danmark. Til børn fra 9-11 år.
"Rovfugle" er fra letlæsningsserien "Midi". Rovfugle er delt ind i familier, og der lever fem familier i Danmark; ørne, høge, våger, glenter og falke. Disse fem familier beskrives i bogen. Den indeholder store og små fotos og er på 32 sider med små tekster på 10-14 linjer pr. side. Der er små tekstcirkler med spændende oplysninger om de forskellige rovfugle. Disse indeholder både fakta oplysninger og andre mere historiske oplysninger om rovfuglene. Bogen har indholdsfortegnelse og stikordsliste plus forslag til, hvor man kan læse mere om rovfugle bagerst i bogen. Bogen har lix 15. Der findes elevopgaver til bogen på forlagets hjemmeside.
Det er en god, letlæst fagbog med mange væsentlige oplysninger om rovfugle. Der er både flotte og illustrative fotos samt en god letlæselig tekst. Det er en fin start på faglig læsning, med en god balance mellem fortælling og fakta.
En anden bog om fulge i samme serie er fx Fugle i havenRovfugle. En anden let fagbog om rovfugle er Rovfugle hvor bl.a. ørne, gribbe, falke, spurvehøge og musvåger bliver beskrevetEn anden bog om fulge i samme serie er fx Fugle i haven. En anden let fagbog om rovfugle er hvor bl.a. ørne, gribbe, falke, spurvehøge og musvåger bliver beskrevet.