Books / fiction for children

Rufus i underverdenen


Description


Billedbog. Rufus sørger, da hans firben Wasabi dør. Han tager på en mærkelig rejse til dødens rige, hvor han møder sin ven igen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. June 2014

By

By

Bo Knudsen

d. 20. June 2014

Tankevækkende billedbog for de ca. 4-6-årige. Kan læses hjemme eller i børnehave/skole og danne baggrund for en snak om et kæledyrs død.

Rufus sørger, da hans firben Wasabi dør. Han tager på en rejse til dødens rige, for at se sin ven igen. Undervejs møder han skeletter, riddere, dinosaurer og Elvis. Historien bevæger sig i et drømmeagtigt fantasiunivers. Rufus er fx en hund med menneskekrop, på én gang et barn på læserens alder og en voksen, der bor alene med sit kæledyr/legekammerat. Firbenet kommer ikke med tilbage fra dødens rige, men sender senere et postkort til Rufus(!) Rufus får bearbejdet sin sorg og accepterer sit tab. Og der er meget at snakke om omkring døden. Stemningen i bogen er poetisk og dyster, og farverne lilla og sort er fremtrædende.

Rejsen til dødsriget gør bogen til en ener blandt billedbøgerne om døde kæledyr. Den tilfører emnet en anden vinkel end fx den meget jordnære Afsked med Pjuske, 2006 eller den charmerende og rørende Små døde dyr, 2006. Streg og stil er genkendelig i forhold til tegnerens tidligere bøger, men billederne står ikke så markant grafisk som i fx Sigrid og natten, 2013.

Besøget i underverdenen giver det alvorlige tema et twist, så historien bliver interessant uden dog at miste fokus. Bogen er også brugbar, selvom man ikke lige står med et dødt kæledyr, men den vil uvilkårligt få en snak i gang.



Information and editions